Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Buldrende Vesterhav, lyse nætter og skraldgule rapsmarker er blandt de stærkeste attraktioner, når Danmark skal trække turister til fra udlandet.

Over halvdelen - 53,8 pct. - af de udlændinge, som gæster Danmark i deres ferie, vælger at overnatte ude på landet - langt væk fra hovedstadens attraktioner som Den lille Havfrue, Tivoli og Christiania og også på afstand af forstæderne og andre større byer.

Kun turister i Østrig, Kroatien og Grækenland er mere villige til at holde ferie i landlige omgivelser end i Danmark, og i de øvrige europæiske lande søger hovedparten af turisterne mod byerne, viser en opgørelse fra Eurostat, som KL’s nyhedsbrev Momentum har udarbejdet.

Men trods den pæne interesse er der fortsat muligheder for at trække flere turister ud på landet, vurderer Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Læs hele historien her.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind