Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
En holdningsændring kombineret med en – måske – kommende mærkningsordning for mad, samt udveksling og kontrol af informationer om køkkenmaskiners elforbrug, er nogle af de tiltag, der skal være med til at få energiforbruget i landets storkøkkener ned. Fire procent af elforbruget går alene til driften af storkøkkener, kom det frem på et fokusmøde på Cookery i Odense i dag, hvor Kokkelandsholdet var værter.
Energi- & Forsynings- & Klimaminister Lars Chr. Lilleholt var glad for, at branchen selv sætter fokus på området.
”Der har simpelthen ikke været fokus nok på energiforbruget i storkøkkenerne, og jeg er selv overrasket over, at fire procent af det samlede elforbrug går til elforbrug i storkøkkener. Så her er der absolut et område, som bør have mere fokus”, sagde ministeren.
Han medgav, at han også har et ansvar i forhold til at skabe nogle rammer og muligheder for, at branchen kan reducere forbruget.
”Bare det at tænke sig godt om og lægge låg på, når man koger kartofler, giver et væsentligt reduceret energiforbrug. Bare det at have fokus på hvilke apparater, køleskabe, elektriske apparater mv., man har i køkkenet, og hvor lang levetid de har, er også med til virkeligt at kunne reducere energiforbruget”, sagde Lars Chr. Lilleholt.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Signe Munk stopper som turismeminister: Ny minister er fundet
27-10-2026
-
Dorte Krak stopper som adm. direktør i Arp-Hansen
27-10-2026
-
Vismænd: Airbnb presser boligpriserne i København
27-10-2026
-
Bühlmann Hotels skal drive kommende hotel i Nordhavn
27-10-2026
-
Nyborg Strand gentager succesfuld inspirationsdag for elever
27-10-2026
-
Jesper Koch overtager historisk hotel på Als
27-10-2026
-
Rødvig Kro & Badehotel henter ny køkkenchef
27-10-2026
-
Internationalt: Leonardo Hotels planlægger stor ekspansion i Norden
27-10-2026