Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune har besluttet, at det fra år 2019 skal være en kommunal opgave at tiltrække store kultur- og sportsbegivenheder til den danske hovedstad. Det sker som led i et effektiviseringsforslag, hvor kommunen ved at hjemtage opgaven, som tidligere har ligget hos Wonderful Copenhagen, estimeret sparer 2,4 millioner kroner årligt.

I et brev til Kultur- og Fritidsudvalget, som man kan læse brudstykker af på Wonderful Copenhagens hjemmeside, kalder man beslutningen for "et skridt i den forkerte retning":

”Det ligner en hovsa-beslutning – særligt i lyset af, hvad det er for en opgave, kommunen nu påtager sig. I forbindelse med bud på internationale events, spiller lobbyvirksomhed en stor rolle. Derfor deler vi eventledernes bekymring for, hvad det her vil betyde for København som event-by fremover”, udtaler kongreschef Kit Lykketoft.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

Log ind