Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den endelige udviklingsplan for Vestkysten er blevet offentliggjort, og den sætter retningen for turismeudviklingen på Vestkysten frem mod 2025. Det er første gang, at de 11 kystkommuner og tre regioner udarbejder en fælles udviklingsplan for turismen og dermed også første gang, Vestkysten betragtes som et samlet produkt.

Udviklingsplanen for Vestkysten, der netop er blevet præsenteret for erhvervsministeren, sætter en række mål for vækst og udvikling. Turismen på Vestkysten skal nå op på 23 mio. overnatninger i 2025 - en årlig vækst på 3,3 pct. Omsætningen skal øges med årligt 4 pct. og nå op på 22 mia. kr. i 2025. Væksten skal ske gennem tættere samarbejde op langs hele kysten og en fokuseret udvikling og kvalitetsløft af 18 udvalgte feriesteder.

"Vestkysten er et af Danmarks mest populære turistområder, og den nye udviklingsplan skal sikre, at vi i fællesskab bliver endnu bedre til at udnytte områdets store styrker. Kan vi få endnu flere til at få øjnene op for feriemulighederne på Vestkysten, vil det også komme virksomheder længere inde i landet til gode og dermed øge den samlede omsætning op langs hele det vestlige Jylland," siger Erik Buhl, formand for Partnerskab for Vestkystturisme og borgmester i Varde Kommune.

Læs mere om planen her.

Hotel Hesselet får nyt liv med japansk restaurant og historien i behold

Hotel Hesselet i Nyborg er i gang med en omfattende fornyelse, der skal bringe det knap 60 år gamle hotel ind i en ny tid uden at give slip på stedets særlige historie. Et af de mest markante nye kapitler bliver Restaurant Hi, hvor nordisk gastronomi, japansk inspiration og bare 20 pladser skal danne rammen om en ny restaurantoplevelse.

Museum får 63 millioner til ny udstilling

Danmarks Jernbanemuseum i Odense har fået 63 mio. kr. til en ny udstillingsbygning, der skal stå klar i 2030. Investeringen følger efter et rekordår, hvor museet havde 107.000 gæster.

Log ind