Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Sammen med gæsterne skal Legoland i denne uge forsøge at bygge verdens højeste Lego-tårn og dermed slå den nuværende rekord på 36 meter.

”Lego World Tower bliver en fed afslutning på vores fødselsdagsmåned. Hvad er mere passende end at begynde de næste 50 år med at jagte en verdensrekord og forsøge at bygge verdens højeste Lego-tårn,” siger Pernille Steffensen, Event Manager i Legoland.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Log ind