Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Lad være at gøre turister til fjendebilleder. De giver masser af arbejdspladser og udvikling til byen. Sådan lyder budskabet fra Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) i et debatindlæg i dagens udgave af Politiken.

Hun mener ikke, at København er i nærheden af at være overrendt i samme grad som andre storbyer som Barcelona, Venedig, Paris og Amsterdam.

”Det er rigtigt, at hele verden er ved at få øjnene op for den skønne by, vi i fællesskab har skabt. Det skal vi være glade for, for hver eneste gang, der kommer en rullekuffert skramlende, når der lyder et knips med et kamera, og når hjulet fra en udlejningscykel rammer asfalten, så er det også lyden af vækst og arbejdspladser til byen. Med en turismeomsætning på 41 mia. kroner i 2016 er turisterne er med til at skabe rammerne for, at vi kan udvikle os som by”, skriver borgmesteren blandt andet.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind