Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den samlede pris for at leje en bolig gennem udlejningstjenesten Airbnb skal fremgå tydeligere. Og så skal det også fremgå tydeligere, om udlejningstilbuddet er organiseret af en privatperson eller en professionel virksomhed. Sådan lyder de nye krav fra EU-kommissionen til Airbnb. Selskabet har fået indtil udgangen af august til at få styr på kravene. Sker det ikke, vil det i første omgang udløse et møde mellem kommissionen, forbrugermyndighederne og Airbnb, der skal løse problemerne.

Hos HORESTA, der tidligere har efterlyst mere fair konkurrencevilkår, glæder man sig over EU-kommissionens krav.

“Det er glædeligt - også for forbrugerne - at der kommer klarhed over priserne. Men jeg synes stadig, vi mangler, at Airbnb tager ansvar for, at den udlejning, de formidler også er godkendt som lovlig overnatningsform,” siger politisk direktør i HORESTA, Kirsten Munch, og fortsætter:

“Det er glædeligt, at kommissionen tager fat i det, så det kan blive tydeligt over for forbrugeren, hvad det koster, og vi dermed får en mere fair konkurrencesituation. Det er klart, at det her gavner gæstens oplevelse og konkurrencesituationen mellem de forskellige overnatningsformer,” siger Kirsten Munch.

Høje afgifter bremser dansk autocamperturisme

Danmark har langt færre autocampere pr. indbygger end nabolandene. Camping Outdoor Danmark peger på høje afgifter som en væsentlig årsag og mener, at lavere afgifter kan skabe øget turismeomsætning i landdistrikterne.

Efter HORESTAs fokus: Minister vil bremse tyrkiske visumansøgninger

Udenrigsministeriet vil indføre en venteliste for tyrkiske turistvisumansøgere efter en markant stigning i antallet af ansøgninger. Tiltaget kommer efter mistanke om visumshopping, som blandt andet har ført til omfattende afbestillinger hos københavnske hoteller.

Silkeborg hæver loftet for Airbnb-udlejning

Silkeborg Kommune har besluttet at hæve grænsen for korttidsudlejning af helårsboliger fra 70 til 85 dage om året. Beslutningen kommer trods kritik fra HORESTA, der har advaret om konsekvenserne for konkurrencen med hotellerne.

Log ind