Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
En ny analyse med data indsamlet i løbet af efteråret slår nu fast, at 23 procent af virksomhedernes rekrutteringsforsøg var forgæves. Det svarer til 66.700 forgæves rekrutteringer på landsplan.
I halvdelen af de forgæves forsøg endte virksomheden med slet ikke at ansætte nogen og resten blev besat med en anden profil, end virksomheden oprindeligt ønskede, fx med medarbejdere med færre kvalifikationer eller mindre erfaring end ønsket.
Ser man overordnet på brancher er landbruget, byggeriet, transport samt hotel-og restaurationsbranchen blandt de, der har sværest ved at finde folk.
Antallet af forgæves rekrutteringer er det højeste siden efteråret 2008.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:
”Jeg er glad for, at vi nu meget præcist kan se, hvordan rekrutteringssituationen ser ud for virksomhederne. Og det bekræfter desværre dét, vi har sagt mange gange tidligere, nemlig at det er vanskeligt for virksomhederne at få de rigtige hænder til en lang række jobtyper. Når det i flere brancher er over halvdelen af de virksomheder, der oplever rekrutteringsudfordringer, som også har produktionsbegrænsninger som følge heraf – og fx må sige nej til ordrer – så har det jo stor betydning for vores vækst og velfærd.”
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Taco Bell åbner sin første restaurant i Danmark
09-10-2026
-
Hoteller sætter sommerrekord trods fald i turismen
09-10-2026
-
Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift
09-10-2026
-
Aarhus frygter at miste krydstogtgæster med ny afgift
09-10-2026
-
HORESTA roser droppet turistskat men advarer om ny afgift
09-10-2026
-
Core Hospitality ansætter ny salgschef med regionalt ansvar
09-10-2026
-
Go Hotels overtager hotel på NORDø i København
09-10-2026