Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Airbnb har opbygget et netværk af 5 mio. private hjem til udlejning, men hvad er næste skridt på virksomhedens rejse? Joe Gebbia var med til at grundlægge virksomheden, og han mener at byplanlægning og arkitektur kan være områder, som virksomheden vil beskæftige sig med.

Samara er navnet på udviklingsdivisionen af Airbnb, og her har man lanceret initiativet ’Backyard’, som vil skabe nye boliger og måder at udleje dem på. Med andre ord vil Airbnb lancere prototype-huse fra næste år, skriver FastCompany.com.

Gebbia fortæller, at husene vil bruge smart-home-teknologi, og indsigt fra Airbnb-platformen vil være med til at udvikle hjemmene i takt med ejerne og lejernes behov over tid. Han beskriver ikke Backyard som et hus, men som en måde at gentænke hjemmet.

Airbnb ønsker en del af det hastigt voksende ejendomsmarked. Prognoser viser, at der frem mod 2060 vil blive bygget ejendomme, som svarer til størrelsen af Paris hver eneste uge.

Læs hele historien her.

Silkeborg hæver loftet for Airbnb-udlejning

Silkeborg Kommune har besluttet at hæve grænsen for korttidsudlejning af helårsboliger fra 70 til 85 dage om året. Beslutningen kommer trods kritik fra HORESTA, der har advaret om konsekvenserne for konkurrencen med hotellerne.

Vismænd: Airbnb presser boligpriserne i København

Korttidsudlejning gennem Airbnb bidrager til stigende boligpriser i København, viser en ny rapport fra Det Økonomiske Råd. Omfanget af udlejningen er samtidig væsentligt større end i flere andre europæiske storbyer.

Log ind