Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I USA har Burger King indledt en kampagne, hvor man kan købe en whopper, en af kædens populære burgere, for kun 1 cent, omkring 6,6 øre, skriver nyhedsbureauet UPI ifølge Ritzau.

Der er dog et enkelt krav eller to. Først skal man downloade en app fra Burger King.

Og derefter skal man finde en McDonald’s. Når man så er på McDonald’s-restauranten eller højest 600 fod væk – 182 meter – skal man åbne sin app og bestille en whopper.

Appen vil så fortælle, hvor man skal gå hen for at finde den nærmeste Burger King. Her kan man købe sin burger for 1 cent. McDonald’s har ifølge UPI endnu ikke reageret på Burger Kings fremstød.

KFC skifter Pepsi ud med Coca-Cola i USA

Fastfoodkæden KFC skifter sodavandsleverandør på det amerikanske marked for første gang i årtier. Aftalen med Coca-Cola skal understøtte kædens arbejde med at tiltrække kunder fra konkurrenterne.

Log ind