Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Skyhøje ambitioner - uden at miste jordforbindelsen, lyder afsættet, når Københavns seneste skud på ’gastro-stammen’ åbner i dag med Sukaiba Copenhagen på toppen af AC Hotel Bella Sky.

”Sukaiba Copenhagen skal være et studie i sublim mad, kreativitet i køkkenet, skøn vin (og sake) og innovative cocktails. Vi gir’ den gas heroppe med kulinarisk ’madnørderi’ på alle fronter, og vi betragter både køkken og bar som vores personlige legeplads, hvor det er tilladt at plukke fra japanske madtraditioner og forene disse med lokale råvarer af topkvalitet, sådan som det gir’ mest mening for os, ” fortæller stedets kulinariske ildsjæl, køkkenchef Martin Nilsson-Møller, og fortsætter:

"Der vil blive grillet mange råvarer over robataen (traditionel japansk grill) og vi vil bevæge os i de højere gastronomiske luftlag dog uden at miste jordforbindelsen, og derfor har vi skabt et raffineret og balanceret menukort med bred appeal og konkurrencedygtige priser. "

Køkkenchefen Martin Nilsson-Møller har senest høstet en del roser for sine kulinariske retter over åben ild i restaurant Basalt på samme matrikel, og har en fortid som souschef på bl.a. Restaurant Kiin Kiin og Marchal. Ved sin side får køkkenchefen den erfarne finske restaurantchef Juuso Hakanen, der er hentet hjem fra London, og som sammen med et helt nyt team af erfarne og friske tjenere, ser frem til at byde velkommen i skyerne.

Copenhagen Marriott runder 25 år med ny direktør

Copenhagen Marriott Hotel har fejret 25 år ved Københavns Havn med omkring 165 samarbejdspartnere, tidligere ansatte og venner af hotellet. Jubilæet falder sammen med et direktørskifte, hvor Jesper Olesen bliver den ottende general manager og den første dansker på posten.

Ny direktør til AC Hotel Bella Sky Copenhagen

Teit Meier Hansen tiltræder 10. september som General Manager for AC Hotel Bella Sky Copenhagen. Han kommer med mere end 20 års erfaring fra hotel og hospitalitybranchen og får ansvaret for et af Bellagroups tre københavnske hoteller.

Copenhagen Marriott får ny direktør efter fem år

Martin Åkesson er stoppet som general manager for Copenhagen Marriott, efter at Bellagroup har valgt at skifte ledelsen. Jesper Olesen overtager posten og skal samtidig fortsætte sit overordnede ansvar for koncernens tre københavnske hoteller.

Log ind