Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det hollandske cafékoncept, Kaldi, kommer til Danmark med sin første åbning på Zleep Hotel Copenhagen City i København. Caféen har slået dørene og afholder Grand Opening fredag den 17. august på Istedgade 11 på Vesterbro. Kaldi erstatter hotellets nuværende morgenmadsrestaurant, hvor hotellets gæster i stedet vil få mulighed for selv at blande en morgenmadspakke med lækre produkter fra Kaldi.

”Kaldi vil gerne introducere Danmark til en spændende verden af specialudvalgt kaffe. Muligheden for at opleve de seneste bryggemetoder og finde den smag, som passer bedst til din personlighed. Dét er præcis, hvad Kaldi serverer; kaffe med karakter”, siger Hans Tietema, CEO og grundlægger af Kaldi.

Kaldi åbner i forlængelse af Zleep Hotel Copenhagen City på Vesterbro, hvor der er åbnet op med egen indgang direkte fra Istedgade, mens hotellets indgang er rundt om hjørnet på Helgolandsgade.

”Vi har længe været på udkig efter et passende koncept til vores café på Zleep Hotel Copenhagen City. Vi oplevede Kaldi som et spændende og passende cafékoncept for beliggenheden på Vesterbro og som en trendy tilføjelse til vores nyrenoverede hotel”, fortæller Peter Haaber, CEO og stifter af Zleep Hotels.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Log ind