Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Mange af de østjyske turistattraktioner har oplevet væsentligt flere besøgende i 2017 i forhold til 2016.

Blandt andet er Tivoli Friheden den forlystelsespark i Danmark, der med en stigning på 10,4 pct. har oplevet relativt størst fremgang i antal besøgende. Den Gamle By har haft 55.500 flere gæster end året før, og kunstmuseet Aros oplevede en besøgsvækst på 7,2 pct., så det nu kan bryste sig af at være det næstmest besøgte museum i 2017 med 659.000 gæster.

Alle tre attraktioner er i top-15 over bedst besøgte attraktioner i Danmark i 2017.

Direktør for VisitAarhus Peer Kristensen mener, at væksten i høj grad skyldes den internationale markedsføring af byen i forbindelse med kulturhovedstadsåret. Specielt de tyske turister har vist stor interesse for attraktionerne i Østjylland, og i løbet af 2017 var der 68 pct. flere tyske turister i forhold til året før, forklarer direktøren.

Tidligere hotelchef bliver vicedirektør i Den Gamle By

Nina Carlslund tiltræder 16. november som vicedirektør i Den Gamle By i Aarhus. Efter 13 år som hoteldirektør hos Scandic og en periode som administrerende direktør for Danske Hoteller skal hun nu arbejde med gæsteoplevelser, drift og forretningsudvikling.

Erhvervsturister står for hver fjerde turismekrone

Erhvervs- og mødeturismen stod i 2025 for 12 pct. af overnatningerne i Danmark, men 24 pct. af turismeomsætningen. Det viser VisitDenmarks årsberetning, der også sætter fokus på international markedsføring og kunstig intelligens.

Aarhus frygter at miste krydstogtgæster med ny afgift

Regeringens forslag om en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager møder modstand i Aarhus. Borgmester Anders Winnerskjold, Aarhus Havn og VisitAarhus frygter, at afgiften vil få rederier til at fravælge byen og dermed koste omsætning og arbejdspladser.

Log ind