Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), har fået nok af klager fra naboer til barer og værtshuse i centrum af hovedstaden - og vil derfor sætte en stopper for nye natbevillinger.

'Selvom Middelalderbyen kun udgør en ganske lille del af København, huser den en tredjedel af alle byens nattilladelser og er samtidig belastet af skrald, støj, vold, hærværk og anden gadeuorden, som relaterer sig til nattelivet. Derfor er det tid til at bremse op,' skriver overborgmesteren i en pressemeddelelse, hvor han opfordrer bevillingsnævnet til at stoppe med at give flere værtshus lov til at servere alkohol efter klokken 24.

Allerede sidste år indførte politikerne et stop for nye bevillinger i Gothersgade og Nørre Kvarter, men fremover bliver det ikke muligt at åbne en ny bar med natbevilling i det område, der afgrænses af Vester Voldgade, Stormgade, Vindebrogade, Holmens Kanal, Kongens Nytorv, Gothersgade og Nørre Voldgade.

Stoppet for natbevillinger vil ikke påvirke allerede eksisterende barer eller en ny bar, der åbner på en adresse, der allerede har natbevilling.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Log ind