HORESTAs populære lønberegner er nu opdateret med de gældende overenskomstsatser pr. 1. marts 2026.

Det betyder, at medlemsvirksomheder omfattet af HORESTAs hovedoverenskomst kan hente et overskueligt opdateret overblik over løn og overenskomstmæssige tillæg for fastansatte gastronomer, tjenere, receptionister og medhjælpere.

Værktøjet er et visuelt og praktisk hjælpemiddel ved både ansættelser og til løbende lønsamtaler, hvor der er behov for at kunne gennemgå løn på en enkel og gennemsigtig måde.

Lønberegner som du kender den
Selve lønberegneren fungerer på samme måde som tidligere. Det er udelukkende satserne, der er blevet ajourført.

Når du indtaster oplysninger som arbejdstimer pr. uge, anciennitet, faglært/ufaglært status og eventuelle faste tillæg, beregner regnearket den samlede løn pr. time og pr. måned, og du får et overblik over hvorfra elementerne i den samlede løn stammer fra.

I beregningen indgår bl.a. pension, sundhedsordning, særligt løntillæg og feriepenge, hvilket giver et klart overblik over, hvordan lønsedlen kan ende med at se ud. Det kan lette lønsamtalen med medarbejderen og gøre lønsnakken nemmere. Det er vigtigt at understrege, at lønberegneren alene er et vejledende værktøj, og at den endelige løn altid fastsættes af ansættelsesbeviset og overenskomsten.

“Vi ved fra vores løbende rådgivning, at mange virksomheder oplever lønsamtaler som udfordrende. Det gælder især, når den ansatte ikke tidligere har været på overenskomsten og derfor ikke kender de mange elementer, lønnen består af. Det kan gøre det svært for arbejdsgiveren at forklare, hvordan tillæggene indgår i den samlede løn, og medarbejderne kan komme til at fokusere på minimallønnen og glemme alle tillæggene, hvor en stor del af lønnen faktisk ligger. Lønberegneren giver her et klart og let forståeligt overblik, som gør det meget nemmere for virksomheden at gennemgå lønnen. Det skaber ro og gør dialogen mere tillidsfuld,” siger Birgitte Riisager, advokatfuldmægtig hos HORESTA.

Lønberegneren vedrører lønsatserne på HORESTAs hovedoverenskomst, og den dækker derfor ikke andre overenskomster eller områdespecifikke aftaler. Du finder den til højre på følgende side: 

Se den opdaterede lønberegner her


Har du spørgsmål til lønberegneren? Så kontakt Birgitte Riisager.

Næsten 200 har allerede sagt ja. Kommer du også?

Interessen for HORESTA Årsdag 2026 er allerede stor. Selvom der stadig er næsten fem måneder til den 12. november, har næsten 200 allerede sikret sig en plads til årets største møde for hotel-, restaurant- og turismeerhvervet.

Fem hoteller vender tilbage til HORESTA

Fem jyske hoteller har valgt at vende tilbage til HORESTA efter en periode uden for brancheforeningen. HORESTA ser beslutningen som en tillidserklæring til den specialiserede rådgivning og det faglige fællesskab.

Lempelser gør det nu lettere at drive restaurant og bar i Jomfru Ane Gade

Det bliver nu lettere at udvikle restauranter og barer i Jomfru Ane Gade. Aalborg Byråd har lempet eksisterende regler og fjerner nu flere af de dokumentationskrav, som HORESTA og branchen har arbejdet for at få ændret. Resultatet er mere smidige rammer og mindre bureaukrati for virksomhederne.

Log ind