Under valgkampen rykker flere politikere tættere på virkeligheden og besøger virksomheder, der skaber værdi for Danmark.

Det gjorde sig også gældende, da HORESTA forleden inviterede Liberal Alliances partiformand Alex Vanopslagh på virksomhedsbesøg hos Joe & The Juice i Lyngby. Med på besøget var også direktør i Joe & The Juice Thomas Nørøxe samt HORESTAs adm. direktør Jeppe Møller-Herskind.

Besøget tog afsæt i en fælles ambition om at sætte fokus på dansk iværksætteri og de virksomheder, der skaber vækst og arbejdspladser i Danmark såvel som uden for landets grænser.

”Når politikere træder ud i virkeligheden og ind i virksomhederne, bliver det tydeligt, hvor meget restaurationsbranchen faktisk bidrager med til dansk økonomi og beskæftigelse. Besøget i Lyngby gav en god og direkte dialog om, hvordan vi kan skabe endnu bedre vilkår for branchens ihærdige og dygtige aktører,” siger Jeppe Møller-Herskind.

Globalt vokseværk: To nye restauranter om ugen
Joe & The Juice er et eksempel på en dansk succes, der har formået at skalere internationalt. Virksomheden åbner omkring to nye restauranter om ugen på verdensplan og er dermed med til at sætte Danmark på verdenskortet. Det gør de bl.a. også gennem brandambassadører som NBA-stjernen Kevin Durant og tennislegenden Novak Djokovic.

Under virksomhedsbesøget med Alex Vanopslagh forleden blev der bl.a. også talt om restaurantbranchens rolle som jobskaber.

Restaurantbranchen er en vigtig indgang til arbejdsmarkedet for mange og bidrager samtidig til at skabe karriereveje og udvikling af medarbejdere.

”Det er glædeligt, at vi kan sætte  spot på en virksomhed som Joe & The Juice, der viser, hvordan en oprindelig dansk iværksætteridé kan vokse og blive et stærkt internationalt brand. Det er fortællinger som denne, der viser, hvordan restauranterhvervet skaber vækst og arbejdspladser til gavn for hele Danmark,” siger Jeppe Møller-Herskind

Han fortsætter:

”En virksomhed som Joe & The Juice kunne sagtens have valgt at flytte sit hovedkontor til udlandet. Derfor er det positivt, at de fortsat har deres base i Danmark, fordi det skaber værdi og arbejdspladser herhjemme.”

Virksomhedsbesøget kredsede desuden om behovet for gode politiske rammevilkår for virksomheder i branchen, så de også i fremtiden kan være med til at skabe vækst og værdi for Danmark.

Læs mere om HORESTA og FV26 her

På billedet i toppen af artiklen ses fra venstre: Alex Vanopslagh, partiformand for Liberal Alliance, Jeppe Møller-Herskind, adm. direktør i HORESTA og direktør hos Joe & The Juice Thomas Nørøxe. 

Wolt forventer lavere vækst efter rekordår

Efter flere år med kraftig fremgang forventer Wolt Danmark, at væksten flader ud i 2026. Selskabet vil derfor hente mere vækst fra andre områder end traditionel takeaway.

HORESTA tog debatten om drikkepenge i DR Aftenshowet

Skal man give drikkepenge i Danmark? Det spørgsmål var omdrejningspunktet, da HORESTA forleden deltog i DRs Aftenshowet. Budskabet var klart: Ingen er forpligtede til at give drikkepenge, men det er en måde at vise anerkendelse på.

HORESTA advarer mod dansk turismeskat

Erfaringer fra Amsterdam viser ifølge HORESTA, at turismeskat ikke mindsker antallet af besøgende. Organisationen peger i stedet på bedre styring af gæstestrømme og regulering af korttidsudlejning.

Log ind