Fredag rykkede medarbejdere fra HORESTA ud på Indre Vesterbro i København.

Her gik de fra dør til dør hos hoteller, restauranter og caféer for at gøre opmærksom på de konsekvenser, som Københavns Kommunes forslag om en nulemissionszone kan få for erhvervsdrivende i det centrale Vesterbro.

HORESTA delte en masse flyers ud til erhvervsdrivende i den potentielle nulemissionszone på Vesterbro.

HORESTA delte en masse flyers ud til erhvervsdrivende i den potentielle nulemissionszone på Vesterbro.

Eventet blev gennemført som en såkaldt happening, hvor HORESTA uddelte flyers og talte med virksomhederne om den politiske proces, der netop nu er i gang. Formålet er både at informere og at opfordre de berørte virksomheder til at engagere sig i debatten, inden høringsfristen udløber den 16. marts.

Er du erhvervsdrivende på Vesterbro?

Indsend dit høringssvar her

HORESTA støtter grundlæggende omstillingen til et grønnere erhverv men mener, at konsekvenserne ved kommunens nuværende forslag er for indgribende for erhvervsdrivende i området. 

"Vi støtter den grønne omstilling og målet om mindre udledning fra transport. Men den skal gennemføres i et tempo, hvor virksomhederne kan følge med. Mange hoteller og restauranter er allerede under pres fra stigende omkostninger, og derfor er det vigtigt, at nye regler indføres med omtanke," siger politisk chef i HORESTA, Maria Olafsson. 

Hun understreger, at HORESTA med fredagens happening ønsker at give virksomhederne i området et bedre overblik over forslaget og dets mulige konsekvenser.

"For mange virksomheder handler det her ikke kun om gæster, der skal kunne komme frem. Det handler også om leverancer, servicebiler, håndværkere og medarbejdere. Formålet er vi ikke uenige i, men det er vigtigt, at vi får en åben dialog om tempoet i omstillingen," siger Maria Olafsson.

Det er varevogne som den til venstre i billedet, som per 2028 ikke længere vil kunne køre vare til erhvervsdrivende i området, hvis den nye emissionszone bliver en realitet.

Det er varevogne som den til venstre i billedet, som per 2028 ikke længere vil kunne køre vare til erhvervsdrivende i området, hvis den nye emissionszone bliver en realitet.

Løbende indfasning i 2028 og 2029
Forslaget fra Københavns Kommune lægger op til, at der i fremtiden kun må køre elbiler og brændselscellekøretøjer i zonen på Indre Vesterbro. Hvis planen vedtages, kan zonen træde i kraft for private biler i 2028 og for erhvervskøretøjer i 2029. Ifølge kommunens egen analyse vil zonen samtidig medføre omkring 10.000 km ekstra omvejskørsel hver dag i København.

HORESTA understreger, at oplevelseserhvervet bakker op om den grønne omstilling og behovet for at reducere udledningen fra transport. Men man understreger samtidig, at tempoet i forslaget risikerer at blive for højt for de virksomheder, der skal leve med konsekvenserne i hverdagen.

Derfor arbejder HORESTA for, at omstillingen sker i et tempo, hvor virksomhederne og deres leverandører kan følge med. Organisationen peger på, at EU allerede har fastlagt en klar retning, hvor nye personbiler og varevogne fra 2035 som udgangspunkt ikke må udlede CO2.

Med fredagens happening ønsker HORESTA at sætte fokus på, at den grønne omstilling skal gennemføres i tæt samspil med erhvervslivet. Målet er ikke at bremse udviklingen, men at sikre proportioner i tempoet, så byens hoteller, restauranter og caféer fortsat kan fungere i hverdagen.

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Hotel Faaborg Fjord planlægger 91 nye værelser og stor spa

Hotel Faaborg Fjord har præsenteret en visionsplan, der skal gøre hotellet til en af Danmarks mest attraktive hotel- og spadestinationer. Planerne omfatter flere værelser, nye restaurationsfaciliteter og en spa med kapacitet til 60.000 årlige besøg.

Street food-iværksætter kåret til Årets Ejerleder

Jesper Julian Møller fra Julian Super Holding ApS har vundet Årets Ejerleder 2026 i Hovedstaden. Han står bag blandt andet Reffen, Broens Street Food og Seaside Toldboden, der tilsammen tiltrækker over én million besøgende om året.

Log ind