Af Jeppe Møller-Herskind, adm. direktør i HORESTA
Lad os begynde med det åbenlyse. Der er stor interesse for at opføre hoteller i København. Det er ikke et problem. Det er et sundhedstegn.
Det er positivt, at investorer ser muligheder i hovedstaden og vil bidrage med vækst, arbejdspladser og skatteindtægter. En by, der kan tiltrække kapital, er en by med international appel.
Men debatten om nye hotelbyggerier har udviklet sig, så proportionerne er væk.
Ifølge Københavns Kommune er der registreret 181 sager om hoteller siden 2020. Det lyder voldsomt, og det er det også. Men det er samtidig et helt forvrænget billede. En betydelig del af de senere års sager er nemlig ikke klassiske hotelbyggerier. I stedet handler mange projekterne om at konvertere få lejemål til korttidsudlejning.
Men når alt rubriceres som hotelprojekter, tegnes et billede af en by, der er ved at blive overtaget af store hoteller. Det er ikke dækkende.
Vi er ikke fortalere for at godkende nye hoteller uden politisk stillingtagen. Hvert projekt skal vurderes konkret. Men en balance forudsætter også klarhed og forudsigelighed.
Hotelinvesteringer er langsigtede og kapitalkrævende. Når ansøgninger standses kort efter vedtagelsen af Kommuneplan 2024, og når planlovens mest indgribende værktøjer bringes i spil, opstår der usikkerhed om spillereglerne. Det sender et signal om, at rammerne kan ændres undervejs, og det skræmmer investorer på flugt.
Det bør politikerne være opmærksomme på. For skabes der tvivl om, hvorvidt det overhovedet er muligt at investere stabilt i hovedstaden, kan det få konsekvenser, der rækker langt ud over den aktuelle debat. Kapital søger mod byer med tydelige rammer.
Derfor er vores opfordring enkel. Træf beslutninger på et præcist og oplyst grundlag. Skeln mellem egentlige hoteller og mindre konverteringer til korttidsudlejning. Vurder hvert projekt konkret.
København skal ikke lukke døren på klem for investeringer, der skaber arbejdspladser og værdi. Men byen skal heller ikke træffe vidtgående beslutninger på baggrund af et forvrænget billede.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026