Overenskomster er med til at sætte rammerne for en god og tryg hverdag i hotel- og restaurationsbranchen. Men reglerne kan være komplekse, og fejl kan hurtigt blive dyre.
Derfor holder HORESTA i 2026 en række OK-kurser, hvor formålet er klart at gøre reglerne forståelige, anvendelige og lette at arbejde med i praksis.
Kurserne tager udgangspunkt i de spørgsmål og udfordringer, som virksomhederne møder i hverdagen. Deltagerne får mulighed for at dykke ned i centrale emner som aflønning, arbejdstid, ferie, sygdom og ansættelsesforhold og få styr på, hvordan den nye overenskomst skal bruges i praksis.
”Overenskomsterne er ikke kun jura. De er et helt centralt ledelsesværktøj i hverdagen. På kurserne oversætter vi reglerne til konkrete situationer, så deltagerne går herfra med en klar forståelse af, hvordan de skal navigere, når de kommer tilbage på arbejdspladsen,” siger arbejdsmiljøchef i HORESTA, Vivi Nedergaard Lambert.
Kurser i marts og maj
Som en del af kursusrækken afholder HORESTA den 10. marts 2026 et særskilt kursus i elevoverenskomsten i København. Her gennemgås alle regler for ansættelse af elever, herunder uddannelsesaftaler, løn, arbejdstid, skoleophold, refusion, ferie, sygdom og fratrædelse.
Kurset er relevant for alle virksomheder, der ansætter elever, uanset om virksomheden i forvejen har overenskomst.
Derudover afholder HORESTA to OK-kurser i maj. Den 5. maj i København og den 7. maj i Jylland. Her er fokus på den nye overenskomst og de ændringer og muligheder, den giver for virksomhederne.
Særlig vigtigt efter overgang til ny overenskomst
Vivi Nedergaard Lambert peger samtidig på, at netop overgangen til en ny overenskomst gør det ekstra vigtigt at få styr på detaljerne.
”Når en ny overenskomst træder i kraft, opstår der ofte usikkerhed. Vores mål er at skabe tryghed ved at forklare både baggrunden for ændringerne og deres betydning for arbejdet i hverdagen, så man som arbejdsgiver undgår fejl og kan fokusere på driften og medarbejdernes trivsel og udvikling,” siger Vivi Nedergaard Lambert.
Kurserne er gratis for medlemmer af HORESTA og giver deltagerne et solidt fundament for at arbejde sikkert og professionelt med overenskomsterne i 2026.
Tilmeld dig kursus i elevoverenskomst
Tilmeld dig OK-kursus i København
Tilmeld dig OK-kursus i Jylland
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026