Unfair konkurrence er ikke et enkeltstående problem. Det er ikke et lokalt særtilfælde. Og det er langt fra begrænset til én sag i Næstved.

Tværtimod viser HORESTAs seneste medlemsundersøgelse, at hoteller og restauranter i store dele af landet oplever konkurrence fra offentlige aktører og selvejende institutioner med offentlig støtte. En konkurrence, hvor spillereglerne ganske enkelt ikke er de samme.

(nyheden fortsætter under grafikken)


Tallene understreger alvoren. Blandt hoteller i København peger 9 procent på unfair konkurrence som en øjeblikkelig udfordring. Uden for hovedstaden er tallet 19 procent. For restauranter er forskellen endnu tydeligere. Her er det 5 procent i hovedstaden mod hele 21 procent uden for København. Problemet er med andre ord klart størst uden for hovedstaden.

Onsdag i denne uge kontaktede HORESTA samtlige landets kommuner med en klar opfordring til at gennemgå deres støtteordninger. Baggrunden var Ankestyrelsens afgørelse i sagen om Arena Næstved. Den fastslår, at der er ydet ulovlig støtte til en selvejende institution med omfattende kommercielle aktiviteter.

Ifølge administrerende direktør Jeppe Møller Herskind bekræfter medlemsundersøgelsen, at sagen fra Næstved langt fra står alene.

“Vores medlemsundersøgelse illustrerer alt for tydeligt, at unfair konkurrence ikke kun er et problem i Næstved. Det er et problem over hele landet, men særligt uden for hovedstaden. Alt for mange hoteller og restauranter må i dagligdagen konkurrere mod offentligt støttede aktører på ulige vilkår”, siger Jeppe Møller-Herskind.

Han fortæller, at HORESTA vil bruge sagen fra Næstved som et konkret og stærkt udgangspunkt for at forfølge andre sager, hvor reglerne ikke bliver overholdt.

Stays ekspanderer til udlandet

Den danske hotelkæde Stays optager to svenske hoteller som de første medlemmer uden for Danmark. Udvidelsen sker gennem samarbejdet med BWH Hotels og er led i kædens strategi om international vækst.

Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke

Anne Brohus fra Hotel Vejlefjord og Trine Thybo Rasmussen fra Munkebjerg Hotel har vundet guld ved EM for konferencekokke i Tyskland. De to kokke skal nu repræsentere Europa ved VM i USA i marts 2027.

Log ind