Alle HORESTAs medlemsvirksomheder modtager i vinterferieugen, uge 7, en opkrævning til Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervets (HRT) Kompetenceudviklingsfond samt Samarbejdsfonden.

Fondene spiller en central rolle i at sikre, at medarbejdere i hotel-, restaurant- og turisterhvervet løbende kan sende medarbejdere på efteruddannelse og desuden til at styrke samarbejdet på arbejdspladserne.

Sidste frist i uge 11
Opkrævningen vedrører andet halvår 2025 og sidste frist for indbetaling er i uge 11. Opkrævningerne sker to gange om året.

PensionDanmark opkræver 1,35 promille af lønsummen til HRT-Kompetenceudviklingsfonden og 4,38 promille af lønsummen til Samarbejdsfonden. Derudover opkræves der 0,12 promille af lønsummen, svarende til 2 øre pr. præsteret arbejdstime, til finansiering af vederlag til arbejdsmiljørepræsentanter (AMR-vederlag). Opkrævningerne sker på baggrund af virksomhedens indbetalte pensionsbidrag, og derfor opkræves pengene altid bagud. Opkrævningen for 1. halvår 2026 vil blive sendt ud i august 2026.

Tjek opkrævninger direkte i e-Boks
Alle virksomheder, der er tilknyttet e-Boks, får opkrævningerne via e-Boks. Virksomheder, der ikke er på e-Boks, får opkrævningerne med posten.

Vær opmærksom på, at hvis I tilgår jeres e-Boks via virk.dk, ser I kun post fra det offentlige med mindre I har godkendt post fra ”Private afsendere”. Derfor anbefaler vi, at I tilgår e-Boks direkte via e-Boks.dk. E-boks sender i øvrigt en notifikation i form af en mail og/eller en SMS, om at der er post i e-Boks.

Tilskud til efteruddannelse på pension.dk
HRT-kompetenceudviklingsfond, der administreres af PensionDanmark Uddannelsesfonde A/S, yder tilskud til medarbejdernes efteruddannelse. Det er virksomheden, der søger om tilskud til kurser. Tilskud søges direkte på pension.dk under fanen Uddannelse. Her er der også en liste over samtlige kurser, virksomheder kan søge tilskud til samt information om satserne på tilskuddet. 

Virksomheder, der har søgt og modtaget VEU-godtgørelse for medarbejdernes deltagelse i AMU-kurser, skal ikke genindtaste oplysningerne for at få tilskud fra uddannelsesfondene. PensionDanmark henter nemlig automatisk oplysningerne fra voksenuddannelse.dk. Herefter får virksomhederne en besked via e-Boks, hvor de gøres opmærksomme på, at de også kan få tilskud fra den kompetenceudviklingsfond, som de er tilknyttet. 

Læs mere her

Aarhus sænker afgiften på udeservering

En ny budgetaftale for Aarhus Kommune skal sænke restauratørernes udgifter til udeservering og gøre restauratørernes kontakt med kommunen enklere. Samtidig skal hurtigere sagsbehandling og en ny indgang til kommunen gøre det lettere at drive restaurant i byen.

HORESTA: Nu gør Aarhus det billigere at skabe liv i byen

Aarhus’ restauranter og caféer kan se frem til lavere afgift på udeservering og enklere kontakt med kommunen. Et enigt byråd har netop indgået budgetaftalen for 2027, som styrker rammerne for byens restaurationsliv. HORESTA kalder den en vigtig investering i Aarhus som restaurant- og turismeby.

Log ind