Der bliver ved med at komme flere overnattende gæster til de danske hoteller.

I årets første seks måneder blev der registreret 9.639.212 overnatninger mod 9.159.373 i samme periode sidste år. Det er knap 480.000 flere overnatninger på blot ét år, svarende til en fremgang på 5,2 pct. Væksten er igen båret af en tydelig fremgang i internationale gæster.

Det viser nye overnatningstal fra Danmarks Statistik, som HORESTA har analyseret.

Også den konkrete udvikling for juni måned viser en pæn fremgang. Her blev der registreret i alt 2.087.196 overnatninger, hvilket svarer til en fremgang på 3,8 pct. sammenlignet med juni sidste år.

Udvikling i hotelovernatninger de sidste tre år.

Udvikling i hotelovernatninger de sidste tre år.


Tallene lander samtidig med, at Danmarks Statistik kan konstatere det højeste antal totale turistovernatninger nogensinde målt for et første halvår. På tværs af overnatningsformer kan Danmark registrere 26,1 mio. turistovernatninger i årets første halvår.

"Vi har efterhånden vænnet os til, at dansk turisme slår rekorder, men det gør ikke udviklingen mindre bemærkelsesværdig. Første halvår af 2026 viser tydeligt, at efterspørgslen på Danmark som destination fortsat vokser. Det bidrager positivt til  vækst og beskæftigelsen i hele landet, og det er særligt positiv set i lyset af den globale uro, vi ser i øjeblikket,” siger Jeppe Møller-Herskind, adm. direktør i HORESTA.

Region Sjælland og Syddanmark overrasker positivt
Bag de landsdækkende tal gemmer der sig betydelige regionale forskelle.

Region Sjælland har haft den største procentvise fremgang. Her steg antallet af overnatninger på hoteller med 10,6 pct. i første halvår sammenlignet med samme periode sidste år. Region Syddanmark følger efter med en fremgang på 7,8 pct.

Region Hovedstaden har haft en vækst på 5,1 pct., mens Region Nordjylland og Region Midtjylland er gået frem med henholdsvis 4,7 og 1,1 pct.

"Det interessante er, at væksten ikke længere kun er en hovedstadshistorie. Flere regioner uden for hovedstaden leverer et usædvanligt stærkt halvår, og det understreger værdien af, at Danmark kan tilbyde meget forskellige oplevelser på tværs af landet. Når flere gæster vælger Danmark, skal vi sikre, at gevinsten kan mærkes bredt i turismeerhvervet – i alle egne af landet,” siger Jeppe Møller-Herskind.

Men ifølge HORESTA er overnatningsrekorderne ikke en selvfølge for branchen.

"Rekorder kommer ikke af sig selv. De er resultatet af mange års investeringer i stærke destinationer, gode oplevelser og virksomheder, der hver dag konkurrerer om gæsternes tid og penge. Derfor skal vi også bruge fremgangen som afsæt til at sikre de bedst mulige rammer for, at dansk turisme kan fortsætte den gode udvikling," siger Jeppe Møller-Herskind.

København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning

Københavns Kommunes budgetaftale for 2027 afsætter samlet 46 mio. kr. til en ny boligpatrulje og den sagsbehandling, som indsatsen ventes at medføre. Patruljen skal blandt andet føre kontrol med ulovlig korttidsudlejning og ulovlig hoteldrift, men de konkrete beføjelser afhænger fortsat af kommende lovgivning.

København rykker frem blandt verdens bedste kongresbyer

København er rykket fra en 13. til en syvendeplads på den globale rangliste over populære kongresbyer. HORESTA peger på, at placeringen er resultatet af flere faktorer, mens konkurrencen om de internationale kongresser er hård.

Copenhagen Towers Hotel skifter hænder i storhandel

Copenhagen Towers Hotel i Ørestad skifter hænder i en handel mellem svenske Niam og de nye ejere AP Ejendomme og finske Capman. Handlen sker på et tidspunkt, hvor investorinteressen for hoteller i København ifølge EjendomsWatch er høj.

Log ind