Efter flere dages intens konkurrence nåede DM i Skills lørdag sin afslutning med en festlig præmieceremoni i Hjørring.
I alt deltog 285 elever fra 48 forskellige fag ved dette års DM i Skills – men specifikt 25 elever repræsenterede hotel- og restaurantbranchen. De fordelte sig på kokke-, tjener-, receptionist- samt smørrebrød- og cateringuddannelserne, hvor de gennem konkurrencerne er blevet testet i både håndværk, tempo og samarbejde.
Medaljer til branchen
I kokkekonkurrencen vandt Casper Ersted Mørch fra Kold College, som til dagligt er kokkeelev ved Hotel Hesselet.
Vinder i tjenerfaget blev Linnea Lind Lehner fra ZBC, der til dagligt er tjenerelev ved Kong Hans Kælder.
I receptionistfaget gik førstepladsen til Johanne Marie Lindhard Pedersen fra Hotel- og Restaurantskolen, som til dagligt er elev hos Admiral Hotel.
I kategorien smørrebrød og catering vandt Nicklas Palmkvist Jensen fra Djurs Sommerland og Oleksandra Solovei fra DABBA ApS - Aarhus Tech.
Vinderne for kokke, tjener og receptionistfaget er allerede udtaget og skal repræsentere Danmark til WorldSkills 2026 i Shanghai til september.
Se billeder af alle vindere i bunden af artiklen
Se alle placeringerne for vores branche her
Kok
- Casper Ersted Mørch - Kold College - Hotel Hesselet
- Bernhard Fischer Plumhoff - Hotel- og Restaurantskolen - Alchemist
- Anders Bidstrup Hansen - Techcollege - Restaurant Abstrakt
Receptionist
- Johanne Marie Lindhard Pedersen - Hotel- og Restaurantskolen - Admiral Hotel
- Cecilie Lauesen Sennenvald - Techcollege - HimmerLand
- Jonas Fugmann Christensen - Techcollege - Hotel Britannia
Smørrebrød og Catering
- Nicklas Palmkvist Jensen - Djurs Sommerland og Oleksandra Solovei - DABBA ApS - Aarhus Tech
- Sofie Kobberøe Fink - Ringkøbing Skjern Kulturcenter og Malou Høegh Andersen - Ege Carpets - College360
Tjener
- Linnea Lind Lehner - ZBC - Kong Hans Kælder
- Anna Cathrine Aaskov - Hansenberg - Schackenborg Slotskro
- Ida Olsen - Hansenberg - Spisestuen
Talent omsættes til performance
Hos HORESTA glæder man sig over den dedikation, deltagerne har vist gennem hele konkurrencen.
"Det særlige ved DM i Skills er, at vi får lov til at se, hvordan talent bliver omsat til konkrete evner og performance over flere dage. Deltagerne leverer på et niveau, hvor både faglighed, overblik og gæsteforståelse går op i en højere enhed, og det er præcis de kompetencer, branchen har brug for. Derfor er det altid en stor oplevelse at overvære," lyder det fra Pia Svane, chef for kompetencer, bæredygtighed og certificering i HORESTA.
Indblik og inspiration til branchens fremtid
Konkurrencerne har ikke kun handlet om at finde vindere, men også om at give indblik i fagene for de mange besøgende, der i løbet af dagene har lagt vejen forbi Hjørring. Her har især de såkaldte prøv-mærk-føl-områder givet unge mulighed for selv at prøve kræfter med fagene.
Ifølge Pia Svane spiller netop den del en vigtig rolle.
"Skills er noget særligt, fordi det både hylder de dygtigste men også skaber et udstillingsvindue for unge i folkeskole, som kan blive inspireret og nysgerrig på vores branche. Når man ser engagementet og stoltheden hos deltagerne, er det svært ikke at blive smittet," siger hun.
DM i Skills vender tilbage i 2027, hvor Vejle danner rammen om næste mesterskab. I mellemtiden kan årets vindere tage erfaringerne med videre og forhåbentlig inspirere endnu flere til at vælge en karriere i hospitality-branchen.
Vinder af DM i Skills 2026 i disciplinen "Kok" - Casper Ersted Mørch fra Kold College, som til dagligt er kokkeelev ved Hotel Hesselet. Foto: Arek Pedersen.
Vinder af DM i Skills 2026 i disciplinen "Tjener" - Linnea Lind Lehner fra ZBC, der til dagligt er tjenerelev ved Kong Hans Kælder. Foto: Arek Pedersen.
Vinder af DM i Skills 2026 i disciplinen "Receptionist" - Johanne Marie Lindhard Pedersen fra Hotel- og Restaurantskolen, som til dagligt er elev hos Admiral Hotel. Foto: Arek Pedersen.
Vinderne af DM i Skills 2026 i disciplinen "Smørrebrød og catering" - Nicklas Palmkvist Jensen og Oleksandra Solovei. Foto: Arek Pedersen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA til TV2: Frygter konsekvenser ved stop for hoteludvikling i Indre By
24-04-2026
-
Morten Dahlin: Turisme får næppe plads i nyt regeringsgrundlag
24-04-2026
-
HORESTA til DR P4: Hotelstop i København er ”tæt på tosset”
25-04-2026
-
Politianmeldelse fra HORESTA kan få betydning for udlejning på Rømø
24-04-2026
-
Lars Sandahl indstilles som formand for CPH Lufthavn
25-04-2026
-
Nordmænds interesse for ferier i Danmark er stigende
24-04-2026
-
Historisk portbygning kan blive nyt hotel i Aarhus
24-04-2026
-
Megaevents kan rykke ind i Høje-Taastrup
24-04-2026