For mange elever kan et udlandsophold, en fagkonkurrence eller videreuddannelse være det næste spændende skridt i karrieren og for din virksomhed. Med Dansk Arbejdsgivers (DA) Uddannelsespris kan den mulighed blive til virkelighed.

Prisen er samtidig en økonomisk håndsrækning og direkte anerkendelse af de dygtige unge talenter i vores branche.

Indstil din elev allerede i dag
DA’s Uddannelsespris uddeles hvert år af Arbejdsgivernes Jubilæumsfond og målet er at give økonomisk støtte til elever, som ønsker at dygtiggøre sig yderligere i deres fag.

Støtten kan bl.a. bruges til videreuddannelse, udlandsophold eller deltagelse i fagkonkurrencer som f.eks. WorldSkills.

“Vores branche lever af dygtige talenter, og det er vores fælles ansvar at udvikle og løfte dem. Derfor opfordrer jeg alle virksomheder til at indstille deres talenter til DA’s Uddannelsespris – så vi sammen kan styrke både den enkelte og hele erhvervet,” siger Helena Kajinic, chefkonsulent for uddannelse i HORESTA.

Der er åbent for ansøgninger til og med 8. maj, så det er nu, du skal opfordring din dygtige elev til at søge om midlerne. Modtagerne får direkte besked senest den 13. maj, og priserne overrækkes ved en reception hos Dansk Arbejdsgiverforening den 27. maj i København. 

Krav til ansøgere
For at komme i betragtning skal ansøgeren være elev eller lærling på en erhvervsuddannelse med en læreplads eller være faglært med relevant erhvervserfaring.

Ansøgere, der alene har en gymnasial uddannelse eller er i gang med en videregående uddannelse, kan ikke modtage støtte.

Ansøgningen skal udfyldes af lærlingen/eleven selv og vedlægges et budget. Derudover opfordres virksomheder til at vedlægge en anbefaling, som kan styrke ansøgningen.

Klar til at sende en ansøgning?

Udfyld ansøgningsskema her

Har du spørgsmål til prisen eller ansøgningsprocessen, så kontakt enten Daniel Moth-Lund Christensen ([email protected]) eller Rasmus Pilegaard Petersen ([email protected]) fra DA.

Hoteller sætter sommerrekord trods fald i turismen

Danmark havde 5 pct. færre turistovernatninger i august 2026 end året før. Hotellerne var den eneste overnatningsform med fremgang og satte samtidig sommerrekord med 7,4 mio. overnatninger i juni, juli og august.

Turistskatten er foreløbig lagt på hylden

Regeringens finanslovsforslag for 2027 indeholder ingen turistskat på overnatninger i København og Aarhus. Det vækker glæde hos HORESTA, som nu vil arbejde for, at en foreslået krydstogtafgift friholder de gæster, der begynder eller afslutter deres krydstogt i Danmark.

Log ind