Københavns Kommunes budget for 2026 blev indgået i sidste uge. Aftalen rummer flere tiltag af betydning for hotel-, restaurations- og turismebranchen.
Nye initiativer med turismen i centrum
En af de største nyheder i Københavns Kommunes budgetaftale for 2026 er den økonomiske styrkelse af turismen i årets første kvartal.
Her afsættes 2-3 mio. kr. årligt til og med 2029 til driften af et sekretariat og udviklingen af paraplyorganisationen "Vinter i København". Initiativet skal samle og løfte aktiviteter, der kan tiltrække gæster i den mere stille vinterperiode.
København vil også bidrage med en regional mediefond, som skal understøtte flere internationale filmoptagelser i Østdanmark. Med 15 mio. kr. årligt i 2026-2027 og 5 mio. kr. i 2028-2029 forventes satsningen at give et solidt aftryk i hovedstaden – både ved at skabe omsætning til hoteller og restauranter og ved at eksponere byen på det internationale filmlærred.
Se også: Filmproduktioner på dansk jord vil styrke turismen
”København er en af en af de vigtigste drivkræfter for dansk turisme. Derfor er det meget positivt, at man nu prioriterer investeringer, som både styrker gæstestrømmen i de stille perioder og samtidig arbejder for at sikre ny international eksponering. Det hilser branchen velkommen,” siger Maria Olafsson, politisk chef i HORESTA.
Videreførte bevillinger sikrer kontinuitet
Flere eksisterende bevillinger bliver desuden videreført.
Det gælder blandt andet 6,8 mio. kr. årligt til natteværter, 1,4 mio. kr. til Nattelivsudvalget og 14,4 mio. kr. til indsatser i Restaurations- og Nattelivsplanen. Endelig er Wonderful Copenhagen garanteret 12,5 mio. kr. årligt i 2026-2027 til at understøtte arbejdet med at tiltrække turister til hovedstaden.
”Det er afgørende, at man fastholder indsatser, som allerede har vist deres værdi. At både natteværter og flere nattelivsindsatser får forlænget deres finansiering, giver ro og stabilitet – og det viser at man ønsker en fortsat styrkelse af nattelivet,” siger Maria Olafsson.
Københavns Kommunes budgetaftale 2026
Her er de vigtigste punkter i Københavns Kommunes budgetaftale for 2026:
Nye initiativer
- 2-3 mio. kr. årligt til paraplyorganisationen ”Vinter i København” frem til 2029
- Mediefond i Østdanmark: 15 mio. kr. årligt i 2026-2027 og 5 mio. kr. årligt i 2028-2029 til at tiltrække internationale filmproduktioner
- Udvidelse af antallet af borgerlige vielser (bryllupsturisme)
- 5,3 mio. kr. ekstra årligt til byggesagsbehandling i perioden 2026-2029
Videreførte bevillinger
- 6,8 mio. kr. årligt til natteværter i perioden 2026-2029
- 1,4 mio. kr. årligt til Nattelivsudvalget i perioden 2026-2029
- 14,4 mio. kr. årligt til indsatser i Restaurations- og Nattelivsplanen i perioden 2026-2029
- 12,5 mio. kr. årligt til Wonderful Copenhagen i perioden 2026-2027
Kilde: Københavns Kommune
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026