Hvis du overvejer at sætte gang i en trivselsmåling i din virksomhed, er det nu, du skal beslutte dig. Med HORESTAs værktøj Better Hospitality Workplace (BHW) kan du stadig nå at få gennemført undersøgelsen og have resultaterne klar, inden året går på hæld.
BHW er udviklet specielt til hotel-, restaurant- og turisterhvervet og giver et detaljeret indblik i medarbejdernes trivsel. Undersøgelsen afdækker både, hvor medarbejderne er tilfredse, og hvor der er potentiale for forbedringer. Dermed får ledelsen et værdifuldt udgangspunkt for at styrke arbejdsmiljøet – til gavn for både medarbejdere og bundlinje.
Sammenlign jer selv med resten af branchen
En af styrkerne ved BHW er, at det rækker længere end en traditionel trivselsmåling. Undersøgelsen kan erstatte den lovpligtige psykiske APV, og samtidig giver HORESTA et unikt branche-benchmark, så du kan se, hvordan din virksomhed står i forhold til andre i erhvervet. Det giver et ekstra lag af indsigt, der kan bruges aktivt i arbejdet med at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere.
For medarbejderne er undersøgelsen enkel at besvare. Den kan udfyldes via sms eller mail, på flere sprog, og tager kun omkring ti minutter. For dig som leder betyder det, at du hurtigt får et klart billede af organisationens styrker og udfordringer. Resultaterne samles online, og HORESTA tilbyder uden beregning en opfølgende online gennemgang med HR eller ledelsen, så I kan omsætte tallene til konkrete handlinger.
Som noget nyt kan resultaterne også overføres direkte til HORESTAs ESG Monitor, så du får et samlet overblik over både medarbejdertilfredshed og virksomhedens bæredygtighedsdata. Dermed spiller BHW direkte sammen med andre af HORESTAs værktøjer og kan bidrage til at styrke både rapportering og udviklingsarbejde.
Vil du høre mere, kan du kontakte chefkonsulent Karin Bækby Petersen på tlf. 35 24 80 24 eller mail [email protected]
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026