Når danskerne spiser ude, overnatter lokalt eller besøger attraktioner, skaber det ikke kun gode oplevelser – det skaber også omsætning, arbejdspladser og fællesskab i hele landet.
Derfor opfordrer HORESTA nu kommunalpolitikerne til at bruge turismen som løftestang for udviklingen af deres lokalsamfund. Det sker i et nyt politisk katalog, der skal hjælpe med at sætte turismen i fokus op til det kommende kommunalvalg den 18. november.
"Vi har samlet branchens vigtigste politiske ønsker, som vi håber, at mange kandidater vil lade sig inspirere af og benytte i deres politiske arbejde, såfremt de bliver valgt," siger politisk chef i HORESTA, Maria Olafsson.
Vifte af politiske forslag
I HORESTAs kommunalvalgskatalog præsenteres 12 politiske forslag, som kan gøre en mærkbar forskel i landets kommuner. De spænder fra bedre rammer for udeservering og events til hurtigere sagsbehandling og en mere fair konkurrence. Også lokale spørgsmål som korttidsudlejning, dækningsafgift og natligt alkoholsalg bliver taget op.
"Kommunerne har mange muligheder for at skabe bedre vilkår for oplevelseserhvervet. Flere af forslagene koster ikke noget. De kræver blot politisk vilje og prioritering," siger Maria Olafsson.
Og de vil ramme en branche, som i den grad står med behov for politisk prioritering.
”Hotel-, restaurant- og turisterhvervet spiller en nøglerolle i udviklingen af byer og lokalsamfund over hele landet. Når gæster spiser ude, overnatter eller besøger attraktioner, skaber det omsætning, arbejdspladser og fællesskab – ikke kun i de store byer, men også i landdistrikterne. Derfor har kommunerne her en unik mulighed for at styrke både erhvervslivet og bylivet,” siger Maria Olafsson.
Valgkampen gør det højaktuelt
I 2024 omsatte turismen i Danmark for 169 mia. kr. og skabte omkring 149.000 arbejdspladser. Med det nye KV-katalog ønsker HORESTA at kickstarte den politiske debat om, hvordan vi kan forbedre dansk turisme.
"Det handler om at få sat hotel-, restaurant- og turisterhvervet på den lokale dagsorden. Kommunerne kan gøre konkrete forskelle, som både erhvervet og borgerne kan mærke – og som samtidig giver positivt tilbageløb i form af øgede skatteindtægter retur til kommunerne. Vi glæder os til at tage debatten den kommende tid," afslutter Maria Olafsson.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
København vil undersøge lokation for gigantisk multiarena
18-11-2025
-
Wolt fjerner omstridt klausul om ensartede priser
18-11-2025
-
Horten går ind i sag om ulovlig støtte til Arena Næstved
18-11-2025
-
Strawberry vælger Svanemærket til sine 250 hoteller
18-11-2025
-
Europas forretningsrejser i kraftig vækst frem mod 2026
18-11-2025
-
Københavns Lufthavn går mod rekordår – også i 2026
18-11-2025
-
Brøndums Hotel skal renoveres for trecifret millionbeløb
18-11-2025
-
Fire danske kokke klar til Global Chefs Challenge 2026 i Wales
18-11-2025
-
Turister tegner sig for en tredjedel af omsætningen i Frederikshavn Kommune
18-11-2025