København står foran et af de mest afgørende kommunalvalg i nyere tid.

For første gang i et århundrede er det ikke givet, hvem der skal lede hovedstaden, og valget kan få stor betydning for, hvordan det fremover bliver at drive virksomhed i byen.

Skal København være en by, hvor erhvervslivet kan blomstre – eller en by, hvor bureaukrati, regler og lange processer holder udviklingen tilbage? Det søger vi svar på, når vi samler en række af Københavns toneangivende kommunalpolitikere til debat.

Tilmeld dig debatten her

Debat på Toldboden
Derfor inviterer HORESTA til kommunalvalgsdebat onsdag den 12. november kl. 08.30–11.30 på Seaside Toldboden, hvor kandidater fra byens største partier giver deres bud på, hvordan København kan blive en mere erhvervsvenlig og attraktiv turistby.

Panelet består af: Louise Theilade Thomsen (Venstre), Laura Rosenvinge (Socialdemokratiet), Christopher Røhl (Radikale Venstre), Astrid Aller (SF), Frederik Werner Uldal Kronborg (Enhedslisten), Mathilde Kastbjerg (Det Konservative Folkeparti), Alexander Ryle (Liberal Alliance) og Emilie Mindegaard-Müllertz (Moderaterne).

Debatten kommer blandt andet til at kredse om emner som korttidsudlejning, natteliv og udeservering – temaer med direkte betydning for vækst, arbejdspladser og oplevelser i hovedstaden.

Arrangementet byder på både debat og mulighed for netværk, og HORESTA opfordrer medlemmer i Hovedstaden til at deltage og være med til at præge samtalen om fremtidens erhvervs- og turismepolitik i København.

Tilmeld dig debatten her

Maria
Politisk chef
Maria Olafsson

Nyborg Strand gentager succesfuld inspirationsdag for elever

Efter 100 deltagere ved den første udgave gentager Nyborg Strand inspirationsdagen Fremtidens Fundament den 6. januar 2027. Arrangementet afholdes i samarbejde med HORESTA og coach Ulrik Lynge og er gratis for elever i hotel- og restaurationsbranchen.

Ny rapport afslører: Her går hotellerne glip af bookinger

Det er ikke nødvendigvis de hurtigste svar, der sikrer flest bookinger. En ny udenlandsk analyse af to millioner mails viser, at måden, hotellerne besvarer gæsternes henvendelser på, har stor betydning. Samtidig peger analysen på et stort uudnyttet potentiale i at følge op på gæster, der ikke vender tilbage.

Log ind