Når HORESTA den 24. november holder Hotel Insights 2025 i Code Node i Nordhavn i København, bliver det igen med et fokus på dansk økonomi og danskernes privatforbrug.

Begge dele kan give værdifulde indsigter, som hotelbranchens aktører kan bruge i planlægningen af 2026.

Indblik i dansk økonomi
Til Hotel Insights kan deltagerne se frem til nye perspektiver fra chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen, der er en af landets mest citerede økonomiske eksperter.

Hun kommer blandt andet ind på renteudviklingen, forbrugertillid og danskernes privatøkonomi. Samtidig giver hun et bud på, hvordan den aktuelle globale uro kan påvirke dansk økonomi den kommende tid.

Kort sagt er der lagt op til et spændende indlæg med stor relevans for hele branchen.

Hotel Insights 2025 finder sted mandag den 24. november i Code Node i Nordhavn i København fra kl. 9-13:30.

Dagen afsluttes med frokost og netværk, og som noget ekstra tilbyder HORESTA også ESG-workshop fra kl. 13.30-16.00, hvor du kan få sparring og viden, som kan styrke dit arbejde med HORESTAs nye brancheværktøj ESG Monitor.

Tilmeld dig Hotel Insights (København)

Tilmeld dig ESG Monitor workshop (København)

Hotel Insights 2025 er eksklusivt for HORESTA-medlemmer og videnbank-deltagere. Arrangementet er gratis for HORESTA-medlemmer, men kræver tilmelding. No show koster 500 kr. ekskl. moms. For videnbank-deltagere (ikke-medlemmer) er prisen 1.000 kr. ekskl. moms. 

Der afholdes også et Hotel Insights på Hotel Vejlefjord i Jylland mandag den 8. december.

Villa Provence går efter Michelin-nøgle i Aarhus

Omkring 1.000 nye hotelværelser er på vej i Aarhus, men Bühlmann Hotels ser fortsat plads til mindre luksushoteller. Boutiquehotellet Villa Provence vil styrke sin position på markedet med ambitionen om at opnå en Michelin nøgle.

Landsretten afviser anke om syv skyggehotellejligheder

Østre Landsret har afvist en anke fra Dehn-A ApS i en sag om syv københavnske lejligheder, som Københavns Byret fandt blev brugt til ulovlig korttidsudlejning. Dermed står byrettens afgørelse om, at selskabet straks skal fraflytte lejlighederne, ved magt.

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Log ind