Er du ansvarlig for brandsikkerheden i din virksomhed?

Så bør du deltage i HORESTAs kommende webinar i samarbejde med Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI). Her får du en grundig gennemgang af de nyeste krav til drift, kontrol og vedligehold af brandsikkerhed i hotel- og restaurationsbranchen.

"De seneste ændringer i bygningsreglementet har skærpet kravene til brandsyn og dokumentation. Mange oplever i øjeblikket, at brandvæsnet ved brandsyn stiller nye krav, som ikke kan fraviges på baggrund af lokale forhold. Det er afgørende, at man som virksomhed opdaterede på reglerne, så man kan justere til, inden man får et påbud," siger Kaare Friis Petersen, erhvervsjuridisk chef hos HORESTA.

Nye brandsynsregler kræver øget kontrol og dokumentation
Beredskaberne gennemfører nu brandsyn efter de nye bekendtgørelser i BR18, hvilket betyder øgede krav til kontrol og dokumentation for både bygningsejere og driftsansvarlige.

På webinaret vil eksperter fra DBI gennemgå de væsentligste ændringer, og hvordan du bedst sikrer, at din virksomhed lever op til de nye regler. Ud over brandsynsreglerne vil webinaret også dække emnet ”varmt arbejde”, som er en central del af brandsikkerheden i hotel- og restaurationsbranchen.

"Med de skærpede krav er det vigtigere end nogensinde at have styr på brandsikkerheden. Vi ser, at virksomheder, der er godt forberedte, har lettere ved at undgå påbud og bøder fra myndighederne. På webinaret giver vi sammen med DBI konkrete råd til, hvordan du sikrer, at din dokumentation er i orden, og hvordan du bedst håndterer de nye krav i praksis," siger Kaare Friis Petersen.

Tilmeld dig i dag
Webinaret afholdes den 27. marts 2025 kl. 14.00-15.00. Det er gratis for HORESTAs medlemmer, men der er begrænsede pladser, så tilmelding anbefales hurtigst muligt.

Tilmeld dig webinaret gratis

Kaare
Erhvervsjuridisk chef
Kaare Friis Petersen

Hotel Faaborg Fjord går efter 50.000 gæster efter kåring

Hotel Faaborg Fjord forventer 50.000 gæster i år mod omkring 40.000 sidste år. Fremgangen følger flere års investeringer i faciliteter, værtskab og helårsoplevelser, mens hotellet samtidig er kåret som Danmarks bedste hotel hos OpdagDanmark.

Guldsmeden Hotels er tilbage i Aarhus

Guldsmeden Hotels har markeret åbningen af Belle Guldsmeden med 211 værelser i Aarhus. Kæden vender dermed tilbage til byen, hvor den blev grundlagt i 1999, samtidig med at hotelkapaciteten i Aarhus er under udvidelse.

Turismerekord i juli: HORESTA peger på flere årsager bag

Hotellerne i Region Hovedstaden havde 7,2 pct. flere overnatninger i juli end i samme måned sidste år. HORESTAs adm. direktør, Jeppe Møller-Herskind, ser samtidig muligheder for at tiltrække flere turister uden for højsæsonen.

Log ind