I uge 41 (6.-12. oktober) afholdes Danmarks Mentale Sundhedsdag, og frem til den 1. juni 2025 er det muligt for danske arbejdspladser at søge op til 10.000 kr. i støtte til aktiviteter, der fremmer mental trivsel blandt medarbejderne.

Initiativet er målrettet virksomheder, der ønsker at sætte fokus på den mentale sundhed – eksempelvis gennem dialog, læring eller konkrete undersøgelser.

”Det her er en oplagt mulighed for at styrke både trivslen og de strategiske mål i virksomhedernes ESG-arbejde. Mange af HORESTAs medlemmer arbejder målrettet med den sociale del af ESG, og her passer en aktivitet som denne helt naturligt ind,” siger Vivi Nedergaard Lambert, arbejdsmiljøchef i HORESTA.

Brug eksempelvis midlerne til BHW-undersøgelse
Virksomheder i hotel-, restaurant- og turisterhvervet kan fx bruge midlerne til at gennemføre HORESTAs egen medarbejdertilfredshedsundersøgelse, Better Hospitality Workplace (BHW). Undersøgelsen giver detaljeret indsigt i trivsel og arbejdsmiljø og kan samtidig sammenholdes med resultater fra andre virksomheder i branchen.

”Når man arbejder med mental sundhed, er det vigtigt både at lytte til medarbejderne og at skabe en fælles forståelse på arbejdspladsen. Værktøjer som BHW er et godt udgangspunkt for netop det – og samtidig et solidt dokumentationsværktøj over for samarbejdspartnere, investorer eller ESG-rapportering,” tilføjer Vivi Nedergaard Lambert.

Ansøgningsfristen til puljen er den 1. juni 2025. Eventet skal afholdes i uge 41 og må være både alvorligt, underholdende eller en kombination – så længe det har fokus på mental sundhed i arbejdslivet.

Danmarks Mentale Sundhedsdag er inspireret af WHO's World Mental Health Day.

Læs mere og søg støtte via Danmarks Mentale Sundhedsdag

Læs mere om Better Hospitality Workplace her

Vivi
Advokat og arbejdsmiljøchef
Vivi Nedergaard Lambert

Bestseller-ejer køber lufthavnsbygninger i Aarhus

Anders Holch Povlsens selskab Heartland køber bygninger og arealer i Aarhus Airport for 90 mio. kr. Handlen skal styrke lufthavnens økonomi, mens de tre ejerkommuner fortsat står for driften og udviklingen.

EU vil sprede turismen over flere sæsoner og rejsemål

EU-Kommissionen har fremlagt sin første fælles strategi for bæredygtig turisme. Målet er at skabe vækst i flere europæiske regioner ved at tiltrække turister uden for højsæsonen og øge interessen for mindre kendte destinationer.

Go Hotels forfremmer ny hotelchef i Nordhavn

Go Hotels har overtaget driften af Go Hotel Nordø i København og udpeget en ny hotelchef gennem intern rekruttering. Udnævnelsen er en del af hotelkædens strategi om at udvikle egne medarbejdere til lederstillinger.

Log ind