Når HORESTA på tirsdag den 13. maj afholder Hotel Insights 2025 i DGI Byen i København, kan deltagerne se frem til et inspirerende oplæg fra Peter Krogsgaard, Chief Commercial Officer i Københavns Lufthavne.

Københavns Lufthavn står midt i en rivende udvikling, hvor der konstant arbejdes med at forbedre både den kommercielle drift og passageroplevelsen fra ankomst til gate. Et arbejde, der i den grad bærer frugt. For med knap 2,7 mio. passagerer satte april 2025 rekord som den travleste april i lufthavnens historie. En vækst på 10 pct. sammenlignet med året før.

En af nøglepersonerne bag udviklingen er Peter Krogsgaard, der siden 2014 har haft det overordnede ansvar for lufthavnens kommercielle aktiviteter. I dag står han også i spidsen for hele passagerrejsen samt Kommunikation & Presse. Med en baggrund fra blandt andet Fujitsu, Telia og 3 Mobil, og en række bestyrelsesposter i bagagen, er der garanti for både strategiske perspektiver og skarpe pointer, som hotelbranchen kan lade sig inspirere af.

Glæd dig til at høre, hvordan Københavns Lufthavn arbejder for at sikre en effektiv, attraktiv og konkurrencedygtig oplevelse – og hvordan det spiller sammen med udviklingen i hotel- og turismebranchen i Danmark.

Seminaret finder sted 13. maj i DGI-byen i København fra kl. 8.30-13.

Dagen afsluttes med frokost og netværk og som noget ekstra tilbyder HORESTA også ESG-workshop fra kl. 13.30-16.00 i forlængelse af seminaret, hvor det nye værktøj ESG Monitor vil blive udfoldet.

Tilmeld dig her

Villa Provence går efter Michelin-nøgle i Aarhus

Omkring 1.000 nye hotelværelser er på vej i Aarhus, men Bühlmann Hotels ser fortsat plads til mindre luksushoteller. Boutiquehotellet Villa Provence vil styrke sin position på markedet med ambitionen om at opnå en Michelin nøgle.

Landsretten afviser anke om syv skyggehotellejligheder

Østre Landsret har afvist en anke fra Dehn-A ApS i en sag om syv københavnske lejligheder, som Københavns Byret fandt blev brugt til ulovlig korttidsudlejning. Dermed står byrettens afgørelse om, at selskabet straks skal fraflytte lejlighederne, ved magt.

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Log ind