Den 13. maj skal folketinget diskutere korttidsudlejningsplatforme som Airbnb og Booking.com. Det sker, når Enhedslisten og SF fremlægger et beslutningsforslag om at skærpe reguleringen af korttidsudlejning i Danmark.

Forslagsstillerne ønsker blandt andet, at det fremover kun skal være muligt at korttidsudleje den bolig, man selv bor i og har folkeregisteradresse i. Sommerhuse og ferieboliger vil dog fortsat være undtaget. Samtidig lægges der op til, at det nuværende loft for udlejning via platforme som Airbnb sænkes fra 70 til 35 dage årligt.

Se folketingsmedlem Sigurd Agersnap (SF) folde sagen ud her.


Strammere loft og skærpet indberetningspligt
Udover en ændring udlejningsperioden og reglen om udelukkende at kunne udleje en bolig, man selv har folkeregisteradresse i, lægges der i forslaget op til, at platformene får pligt til at indberette alle udlejninger i Danmark for at sikre, at reglerne overholdes – både hvad angår antallet af dage og antallet af boliger.

Et andet centralt punkt i forslaget er ønsket om at give kommunerne bedre muligheder for at kontrollere og sanktionere ulovlig udlejning samt mulighed for at indføre lokale restriktioner, hvor det vurderes nødvendigt.

Endelig skal der ifølge forslagsstillerne skelnes tydeligt mellem privat og erhvervsmæssig udlejning, hvor erhvervsmæssig aktivitet skal være underlagt samme regler som hoteller og øvrige overnatningssteder.

HORESTA støtter forslag
HORESTA har i årevis advokeret for strammere regulering og kalder det kommende forslag et vigtigt skridt i retning af mere lige konkurrencevilkår.

"Vi ved godt, at et fremsat beslutningsforslag med en flertalsregering imod sig har svære vilkår. Men det er vigtigt, at vi får taget debatten omkring den unfair konkurrenceforvridning, der finder sted, sådan som reglerne er i dag," siger Maria Olafsson, politisk chef i HORESTA.

HORESTA følger behandlingen tæt og vil arbejde for, at det endelige resultat bliver en reel styrkelse af reglerne – og ikke blot symbolske hensigtserklæringer.

Bühlmann Hotels skal drive kommende hotel i Nordhavn

Et nyt hotel med mindst 360 enheder ventes at åbne i Københavns Nordhavn i slutningen af 2029. Bühlmann Hotels har udviklet konceptet og skal stå for driften, mens AKF og PensionDanmark står bag byggeriet.

Dorte Krak stopper som adm. direktør i Arp-Hansen

Robert Thomsen overtager 1. november posten som administrerende direktør for Arp-Hansen Hotel Group efter Dorte Krak. Den hidtidige topchef fortsætter som arbejdende næstformand med ansvar for blandt andet ejendomsudvikling og strategiske samarbejder.

Log ind