HORESTA foreslår, at det skal være muligt for pensionister at sætte udbetalingen af deres ratepension midlertidigt på pause, hvis de vender tilbage til arbejdsmarkedet. Forslaget skal fjerne en økonomisk forhindring, der i dag afholder mange ældre fra at tage et job, selvom de har lyst og mulighed for det.

Halvdelen af alle folkepensionister og efterlønsmodtagere mellem 65 og 79 år har en ratepension. Mange vælger at starte udbetalingerne, når de forlader arbejdsmarkedet. Men hvis man senere ønsker at arbejde igen, i enten større eller mindre omfang, kan udbetalingen ikke stoppes. Det betyder, at pensionisten både bliver beskattet af sin løn og sin pensionsudbetaling. Det har den konsekvens, at det mindsker gevinsten ved at tage et job.

Hvert år vender omkring 10.000 pensionister tilbage til arbejdsmarkedet. Ifølge HORESTA kunne det tal være højere, hvis rammerne var mere fleksible.

”Der er stor mangel på kvalificeret arbejdskraft i branchen, og mange ældre ligger inde med kompetencer, vi har hårdt brug for. Det skal være nemmere og mere attraktivt for pensionister at tage et arbejde, uden at de bliver straffet økonomisk,” siger HORESTAs politiske chef, Maria Olafsson.

HORESTA fremhæver, at erfaringerne med afskaffelsen af modregning i folkepensionen har været positive og har medvirket til at fastholde flere seniorer på arbejdsmarkedet. En mere fleksibel ratepension vil kunne styrke denne udvikling yderligere.

”Det handler om at give folk frihed til at vælge det liv, der passer dem. Nogle vil trække sig helt tilbage andre vil gerne fortsætte lidt endnu. Det skal vores system kunne rumme,” siger Maria Olafsson.

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Fire brancheprofiler skal finde vinderne af HORESTA Talent 2026

Fire markante profiler fra HORESTAs medlemsvirksomheder har sagt ja til at finde vinderne af HORESTA Talent 2026. Juryen får til opgave at udpege fire af branchens største unge talenter, som skal hyldes på HORESTA Årsdag den 12. november. Nu er jagten på kandidaterne i fuld gang.

Log ind