Tag med til værelse 103 på Hotel Viking i det nordjyske, hvor vi har sat os til rette med Brian Fabricius til en snak om ambitioner, opgraderinger og nye stjernedrømme.

Siden han overtog hotellet fra sine forældre for ti år siden, er der sket en markant udvikling. Antallet af ansatte er femdoblet, og hotellet er blevet gennemrenoveret med vægt på kvalitet og komfort.

Hotellet har netop opnået klassificering som 4-stjernet, og i episoden fortæller Brian Fabricius om både ambitionerne bag og forpligtelserne, der følger med: Blandt andet krav om 24-timers bemanding og et generelt højere niveau i gæsteoplevelsen.

Han deler også, hvordan han bruger HORESTA aktivt – fra økonomiske nøgletal og juridisk rådgivning til uddannelse og stjerneklassifikation.

Hør det fulde interview i det seneste afsnit af HORESTA Lounge på Spotify, Soundcloud, YouTube og Apple Podcast.

Villa Provence går efter Michelin-nøgle i Aarhus

Omkring 1.000 nye hotelværelser er på vej i Aarhus, men Bühlmann Hotels ser fortsat plads til mindre luksushoteller. Boutiquehotellet Villa Provence vil styrke sin position på markedet med ambitionen om at opnå en Michelin nøgle.

Landsretten afviser anke om syv skyggehotellejligheder

Østre Landsret har afvist en anke fra Dehn-A ApS i en sag om syv københavnske lejligheder, som Københavns Byret fandt blev brugt til ulovlig korttidsudlejning. Dermed står byrettens afgørelse om, at selskabet straks skal fraflytte lejlighederne, ved magt.

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Log ind