Ifølge arbejdsmiljøloven skal temperaturen i de rum, hvor medarbejderen arbejder, være passende. Ved stillesiddende og stillestående arbejde skal temperaturen være på minimum 18 og maksimum 25 grader. Ved lettere fysisk arbejde skal der minimum være 15 grader og ved hårdt fysisk arbejde skal der være mindst 10 grader.
Der er dog en situation, hvor Arbejdstilsynet accepterer, at ovenstående temperaturgrænser afviges, og det er ved hedebølge. En hedebølge er i følge DMI, når middelværdien af de højeste registrerede temperaturer, målt over tre sammenhængende dage på samme sted skal overstige 28°C.
Hvis der opstår hedebølge skal arbejdsgiver dog forsøge at afhjælpe overophedning ved blandt andet at sørge for masser af drikkevand, skabe skygge både inden og ude, passende pauser i køligere lokaler og evt. ændre vagtplaner, således at medarbejderen ikke kun har vagter i de varmeste tidsrum.
”Arbejdsgivere kan dog hjælpe ved at mindske belastningen for medarbejderne. Det kan være ved periodisk at give mulighed for at flytte væk fra de varmeste områder, ved at sikre adgang til isvand eller lignende. Det er i øvrigt vigtigt, at arbejdsgiver bruger sin instruktionsforpligtelse til at oplyse om regelmæssigt væskeindtag og i nogle tilfælde pålægge en pause for at sikre, at medarbejderen ikke bliver dårlig.” siger Vivi Nedergaard Lambert, Arbejdsmiljøchef i Horesta.
Ovenstående regler kan ikke erstatte konkret rådgivning. Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, kan HORESTA-medlemmer kontakte HORESTA for nærmere rådgivning ved at ringe til HORESTAs juridiske callcenter på 35 24 80 40.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Bakken nærmer sig ny sæsonrekord
25-08-2026
-
Debat: HORESTA efterlyser at blikket på gastroturismen fastholdes
25-08-2026
-
Ny rapport stiller spørgsmål ved overturisme
25-08-2026
-
HORESTA: Byretsdom sætter vigtigt fokus på ulovlige skyggehoteller
25-08-2026
-
Copenhagen Marriott får ny direktør efter fem år
25-08-2026
-
Tidligere Ørsted-kontorer kan blive til hotel
25-08-2026
-
Jyllandsakvariet udvider efter markant gæstestrøm
25-08-2026
-
Nyt partnerskab skal løfte turismen i Køge
25-08-2026
-
Internationalt: Saudi-Arabien investerer 45 mia. kr. i forlystelsesparker
25-08-2026