På Nyborg Strand er ambitionerne tårnhøje, hvor der med deres udvidelse skal opføres en ny bygning med 80-100 værelser fordelt på tre til fire etager. Projektet er en del af en strategisk investering i at styrke hotellets kapacitet og kvalitet, så det fortsat kan tiltrække store konferencer og gæster fra ind- og udland.

Den nye værelsesfløj, der forventes færdig i 2027, vil blive en naturlig forlængelse af hotellets eksisterende faciliteter og vil have et stærkt fokus på moderne komfort og bæredygtige løsninger. Nyborg Strand har i samarbejde med arkitekter skabt et koncept, der kombinerer høj kvalitet med miljøvenlige materialer og energieffektive løsninger, så gæsterne får en oplevelse i topklasse.

Udvidelsen kommer blandt andet på baggrund af Corona-pandemien, hvor efterspørgslen på dobbeltværelser i forbindelse med konferencer er faldet. Det har skabt et øget behov for flere enkeltværelser, som Nyborg Strand tænker ind i udvidelsen. Det gør, at hotellet fortsat kan imødekomme de nye krav fra større grupper og konferencer.

I videoen fortæller Jan G. Larsen desuden, hvordan de har øje for avanceret teknik til konferencerne og i at ansætte dygtige og servicemindede medarbejdere, som en del af deres strategi for at forbedre gæsternes oplevelse. Det og meget mere kan du få et dybere indblik i den seneste video fra HORESTA Play.

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind