Langt de fleste hoteller kan se tilbage på 2025 med stor tilfredshed. En ny medlemsanalyse fra HORESTA viser, at langt størstedelen af branchen har formået at forbedre bundlinjen sammenlignet med året før.
Medlemsanalysen blev gennemført frem mod to møder for hotelmedlemmer, som HORESTA holdt i Vejle og København med mere end 160 deltagere. På møderne gav en række eksperter HORESTAs medlemmer indsigt i branchens udvikling og fremtidsudsigter.
Ifølge medlemsanalysen har 53 procent af hotellerne oplevet en forbedret eller væsentligt forbedret bundlinje i 2025 i forhold til 2024. Knap hver fjerde angiver, at resultatet er uændret, mens 22 procent har haft en forværret bundlinje.
Tallene peger samtidig på en solid efterspørgsel. 37 procent forventer, at 2025 ender med en samlet vækst i antallet af udlejede værelser. 20 procent regner med en samlet fremgang på 4 til 6 procent, mens 17 procent forventer en vækst på 1 til 3 procent. Yderligere 23 procent forventer, at niveauet bliver det samme som året før.
Omsætningen tegner i store træk samme billede. Næsten halvdelen af hotellerne forventer at komme ud af 2025 med vækst på toplinjen. 30 procent peger på en stigning på 4 til 6 procent, og 19 procent på en fremgang på 1 til 3 procent. Ifølge analysen indikerer tallene samtidig, at gæsternes gennemsnitlige forbrug pr. ophold stort set er uændret.
Den positive udvikling i branchen sker dog på trods af betydelige omkostningsstigninger. Især råvarer har lagt pres på økonomien. 56 procent af hotellerne har oplevet prisstigninger på råvarer på mere end 4 procent, og 22 procent har oplevet stigninger på 7 til 9 procent. Også lønningerne er steget markant. 57 procent angiver lønstigninger på over 4 procent, mens 16 procent har haft stigninger på 7 til 9 procent. Husleje og finansiering er steget mere moderat, men stadig mærkbart for mange virksomheder.
(artiklen fortsætter under grafikken)
Adm. direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind peger på, at tallene samlet set vidner om en robust branche.
“Det er positivt, at så mange hoteller formår at forbedre bundlinjen i et år, hvor omkostningerne er steget markant. Det fortæller os, at efterspørgslen er stærk, og at virksomhederne er blevet dygtigere til at styre deres forretning og kapacitet,” siger Jeppe Møller-Herskind.
Ifølge ham peger analysen på, at hotelbranchen går ind i de kommende år med et solidt udgangspunkt, men også med et vedvarende fokus på produktivitet og omkostninger.
“2025 ser ud til at ende som et godt år for store dele af branchen. Men det er vigtigt at understrege, at rammevilkår og adgang til arbejdskraft fortsat bliver afgørende for, om hotellerne også fremover kan omsætte høj efterspørgsel til sunde resultater,” siger Jeppe Møller-Herskind.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026