Beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen fortsætter sin stabile fremgang.

Nye beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik viser, at der i oktober 2025 var 138.945 lønmodtagere i branchen. Det er en klar fremgang sammenlignet med oktober 2024, hvor beskæftigelsen lød på 135.173, og 132.762 beskæftigede i oktober 2023. 


Udviklingen betyder, at beskæftigelsen er vokset med knap 2,8 pct. fra 2024 til 2025 og med godt 4,6 pct. over to år.

For det samlede danske arbejdsmarked lyder beskæftigelsen i oktober på 3.082.405.

Bygger videre på stabil udvikling
Tallene vidner om et erhverv, der år for år har bygget oven på beskæftigelsen og formået at skabe flere arbejdspladser i hele landet.

Ifølge cheføkonom i HORESTA, Jonas Kjær, er udviklingen et udtryk for en stigende efterspørgsel og en tro på fremtiden i branchen.

”Når beskæftigelsen stiger år efter år, er det et klart tegn på, at hotel- og restaurationsbranchen står på et solidt fundament. Virksomhederne har formået at skabe flere arbejdspladser, selv i en periode de seneste år med høj inflation, et betydeligt omkostningspres og global usikkerhed,” siger Jonas Kjær.

Han peger samtidig på, at fremgangen også afspejler en fortsat høj efterspørgsel fra udenlandske gæster efter spændende turismeoplevelse, hotelbesøg og gastronomiske oplevelse. 

”Tallene understreger, at hotel- og restaurationsbranchen bliver ved med at udvikle sig og skaber unikke oplevelser for stadig flere danskere og udenlandske turister,” siger Jonas Kjær.

Med den løbende fremgang bekræfter hotel- og restaurationsbranchen endnu engang sin betydning som vækstmotor for dansk økonomi.

Jonas
Cheføkonom
Jonas Kjær

Hoteller forventer stærk sommersæson

Danske hoteller forventer en god sommer trods global uro og økonomisk usikkerhed. Flere aktører peger på, at Danmark og Norden står stærkt som trygge destinationer for både danske og udenlandske turister.

Politikere: Hoteller skal sprede turismen i København

Efter beslutningen om at stoppe nye hoteller i store dele af Indre By diskuterer Københavns politikere nu, hvor fremtidens hotelprojekter skal placeres. Flere partier peger på byudviklingsområder uden for centrum med adgang til metro og S-tog.

København rykker op: Nu blandt verdens førende kongresbyer

Den danske hovedstad er rykket seks pladser frem på listen over verdens mest populære kongresbyer og indtager nu en 7. plads. Placeringen bliver fremhævet som et resultat af et bredt samarbejde på tværs af turisme- og eventbranchen.

Log ind