Udsigten til solrigt sensommervejr vækker begejstring i hotel-, restaurant- og turismebranchen.
Det kunne TV2/News fortælle onsdag, hvor HORESTAs konstituerede adm. direktør, Jeppe Møller-Herskind var inviteret i studiet for at kommentere på den aktuelle vejrudsigts betydning for tilstrømningen af turister.
Såvel danske som udenlandske turister har tendens til at booke senere og senere. Derfor vil de kommende ugers sol og varme bidrage væsentligt til at forlænge højsæsonen og styrke omsætningen i erhvervet, påpegede Jeppe Møller-Herskind.
"Vi har hænderne over hovedet – solskin er en vigtig faktor for både gæsternes humør og branchens bundlinje," sagde han til TV2/News.
Branchen har allerede oplevet en stærk juli med rekordomsætning, særligt på overnatningssiden. Men sensommeren spiller en afgørende rolle for at kunne matche – og gerne overgå – sidste års resultater.
"Vi kæmper hver dag for at slå rekorder, og vejret er en helt konkret medspiller. Solskinsdage gør det sjovere at være i Danmark. Det kan ses direkte i omsætningen, og vi glæder os til at tage imod både lokale og udenlandske gæster i de kommende uger," sagde Jeppe Møller-Herskind.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Færøerne bliver værtsland for Michelin-uddelinger i 2027
13-11-2026
-
Park Lane Copenhagen får ny CEO
13-11-2026
-
The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.
13-11-2026
-
Amerikanske julebookinger stiger markant i København
13-11-2026
-
DKBS: Flere mødesteder melder om voksende ordrebøger
13-11-2026
-
HORESTA kritiserer nyt potentielt tillæg på lufthavnstransport
13-11-2026
-
HORESTA-formand om DE-integration: Medlemmerne skal mærke værdien
13-11-2026
-
Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser
13-11-2026