Danske virksomheder kan se frem til en pause fra de omfattende EU-krav om bæredygtighedsrapportering (CSRD), efter at et bredt flertal i Folketinget har besluttet at udskyde implementeringen af reglerne.
Beslutningen betyder, at kravene for omkring 2.000 danske virksomheder først træder i kraft fra henholdsvis 2028 og 2029 i stedet for fra 2026 og 2027.
Hos HORESTA, som organiserer virksomheder inden for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, vækker beslutningen glæde.
”Vi ser positivt på udsættelsen. Det generelle lovgivningstryk fra EU har været højt længe, og en forenkling af kravene vil gøre det lettere for vores medlemmer at arbejde strategisk med bæredygtighed,” siger Simon Boje Groth, chef for bæredygtighed og certificeringer i HORESTA.
Fokus på frivillige initiativer og interne forbedringer
Udskydelsen betyder også, at de færreste af HORESTAs medlemsvirksomheder nu vil være direkte omfattet af de nye krav om bæredygtighedsrapportering. I stedet kan virksomhederne fokusere på frivillige initiativer og interne forbedringer.
”Med den ekstra tid kan vores medlemmer koncentrere sig om at styrke deres ESG-arbejde målrettet, for eksempel ved at bruge HORESTAs ESG Monitor til at følge deres udvikling. Det giver bedre mening end at bruge ressourcer på omfattende rapportering, der risikerer at fjerne fokus fra de reelle bæredygtige forbedringer,” siger Simon Boje Groth.
Bag beslutningen står regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) sammen med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
Partierne er enige om, at reglerne skal forenkles, så de i højere grad fremmer grøn omstilling og konkurrenceevne uden at skabe unødvendigt bureaukrati.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA satte fokus på arbejdsmiljø på TV2 News
21-12-2025
-
HORESTA Play: Sovino Brands deler erfaringer med at optimere betalingsløsning
21-12-2025
-
Restaurationsbranchen viser styrke i 2025 trods pres på økonomien
21-12-2025
-
Beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen bygger videre på stærk fremgang
21-12-2025
PRESSEKLIP
-
Events uden bøvl: Nye regler letter vejen for udenlandsk arbejdskraft
19-12-2025
-
Lars Larsen Group planlægger nyt hotel
19-12-2025
-
Turismeforsker: 2025 var stabilt – 2026 kræver nytænkning og balance
19-12-2025
-
Arp-Hansen udskyder overtagelse af Brøndums Hotel
19-12-2025
-
Ny lukkelov skal styrke turismen i mindre byer
19-12-2025
-
Internationalt: Atari lancerer gaming-hotel
19-12-2025
-
Airbnb får millionbøde i Spanien for ulovlige boligannoncer
19-12-2025