En ny dom fra Vestre Landsret slår fast, at en konferencekunde ikke kunne påberåbe sig force majeure, da man afbestilte en planlagt konference under coronaepidemien.
Dommen har skabt mere klarhed over, hvornår force majeure kan anvendes som gyldig aflysningsgrund.

Sagen omhandlede en konference, som kunden havde planlagt på Hotel Nyborg Strand den 12.-13. marts 2020 med ca. 350 deltagere. Efter statsministerens tale den 6. marts, hvor der blev frarådet større forsamlinger, valgte kunden at afbestille konferencen. Dette skete dels under henvisning til indholdet af statsministerens tale, men i høj grad også til, at der internt hos kunden blev truffet beslutninger, der havde som konsekvens, at personalet ikke måtte deltage i konferencen.

Da der på tidspunktet for konferencens afholdelse ikke var et decideret myndighedsforbud mod at afholde konferencer som den nævnte med det pågældende antal deltagere, fandt både byretten og senere også landsretten, at afbestillingen var uberettiget. Kunden skal derfor betale et afbestillingsgebyr til Hotel Nyborg Strand.

Direktør på Hotel Nyborg Strand, Jan G. Larsen, er meget tilfreds med dommen.

”Dommen er principiel og vigtig for vores branche. Den cementerer, at branchekutymer og vores fælles afbestillingsregler har hold i virkeligheden. Det havde jeg helt bestemt også forventet, men det er vigtigt at få det slået fast”, siger Jan G. Larsen.

Vestre Landsret lagde vægt på, at der på afbestillingstidspunktet ikke var et egentligt myndighedsforbud. Kundens interne retningslinjer for sine ansatte, som i flere tilfælde ikke tillod deltagelse, var ikke nok til at påberåbe sig force majeure.

HORESTAs erhvervsjuridiske chef, Kaare Friis Petersen, siger, at dommen knæsætter et helt fundamentalt kriterie for force majeure.

”Dommen siger meget klart, at der skal foreligge egentlig ”umulighed”, før man kan påberåbe sig force majeure som legitim afbestillingsgrund. Den pågældende kunde opsagde aftalen den 6. marts, men forbuddet mod forsamlinger med mere end 100 personer kom først den 18. Indtil da var det ikke en gyldig grund til afbud, at flere arbejdsgivere valgte at forbyde deres ansatte at deltage”.

Ny SKI-aftale er i udbud: Læg dit tilbud senest 30. september

Nu kan hoteller byde ind på den kommende SKI-aftale om hotelophold. Den nye aftale omfatter op til 267 hoteller, og den giver mulighed for at levere overnatninger til staten og andre offentlige organisationer. Fristen for at afgive tilbud er 30. september.

Nyt lejlighedshotel med 110 boliger på vej i København

Et nyt hotellejlighedskoncept åbner i København til januar med fokus på længere ophold. Det kommende sted får 110 møblerede boliger og skal blandt andet henvende sig til medarbejdere og forretningsrejsende med behov for fleksibel indkvartering.

Copenhagen Marriott runder 25 år med ny direktør

Copenhagen Marriott Hotel har fejret 25 år ved Københavns Havn med omkring 165 samarbejdspartnere, tidligere ansatte og venner af hotellet. Jubilæet falder sammen med et direktørskifte, hvor Jesper Olesen bliver den ottende general manager og den første dansker på posten.

Log ind