På næste onsdag afholder vi vores Uddannelsesmøde på Hindsgavl Slot, som børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye (S), også lægger vejen forbi.

På dagen vil virksomhedsrepræsentanter og andre relevante aktører fra hotel- og restaurantbranchen drøfte og belyse de potentielle muligheder samt konsekvenser ved etableringen af en ny ungdomsuddannelse, som ministeren har foreslået.

Ministeren ønsker at etablere et erhvervsrettet gymnasialt tilbud, som primært er målrettet de erhvervsrettede uddannelser. Samtidigt er det foreslået at nedlægge ungdomsuddannelserne kommunal 10. klasse, EUX, GF1 og HF.

Hovedfokus bliver at dele tanker om fremtidens ungdomsuddannelse og drøfte fordele og ulemper ved etableringen af den nye uddannelse. Dermed kan deltagerne være med til at præge HORESTAs position i forhold til ungdomsuddannelsen og komme med input til det videre politiske arbejde.

Hvis du er interesseret i at deltage, kan du tilmelde dig Uddannelsestopmødet herunder – der er begrænsede pladser og vi tildeler dem efter først til mølle-princippet.

Læs mere og tilmeld dig her

HORESTA: Nye momsregler kan ramme små virksomheder hårdt

Regeringen foreslår i finanslovsforslaget for 2027 at fremrykke momsbetalingen for landets mindre virksomheder. HORESTA advarer om alvorlige konsekvenser for virksomhedernes likviditet og opfordrer derfor regeringen til at bevare de nuværende frister.

184 danske hoteller med i søgsmål mod Booking.com

Over 18.000 europæiske hoteller kræver erstatning fra Booking.com for tidligere prisklausuler. Søgsmålet omfatter 184 danske hoteller, og det samlede krav kan løbe op i flere milliarder euro plus renter.

Log ind