Der er godt tre uger til jul, og landets julefrokoster er så småt i gang. Den årlige højtid udgør en mulighed for at fejre året, der er gået, og for at styrke båndene mellem kolleger og gæster. Men den festlige stemning kan også føre til misforståelser og konflikter med gæster.
Derfor lancerede HORESTA – i samarbejde med læringsplatformen Barma – igen i år et gratis konflikthåndteringskursus til alle medlemmer, der specifikt fokuserer på gæstevendte situationer. Og medlemmerne har mildest talt taget rigtig godt imod kurset. Mere end 250 ansatte blandt HORESTAs medlemsvirksomheder har allerede gennemført kurset.
"Vi er utrolig glade for den store deltagelse på kurset. Det viser, at konflikthåndtering er noget, der engagerer og optager vores medlemmer. Vores medlemmer har stor fokus på, hvordan de kan sikre et respektfuldt og trygt miljø – især når deres medarbejdere møder gæster i den festlige juletid,” siger Vivi Nedergaard Lambert, arbejdsmiljøchef hos HORESTA.
Hun fortsætter:
"Konflikthåndtering er et vigtigt tema, der ikke kun handler om at skabe bedre arbejdsforhold, men også om at sikre en positiv oplevelse for gæsterne i denne højtid. Jeg er begejstret for, at så mange har lyst til at blive klogere og tage medansvar for at skabe en god og respektfuld juletid,” afrunder Vivi Nedergaard Lambert.
Konflikthåndteringskurset er gratis for HORESTA-medlemmer og er tilgængeligt fra 4. november 2024 til 31. januar 2025. Kurset er fra og med 2. december også tilgængeligt på engelsk.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Megaevent: VM trak 60.000 løbere til København
23-09-2026
-
Tivoli gør længere halloweensæson permanent
23-09-2026
-
Ulovlig korttidsudlejning i Aalborg meldt til politiet
23-09-2026
-
Kurhotel Skodsborg vinder international spa-pris igen
23-09-2026
-
Ny hovedejer træder ind i femstjernet hotel i Hornbæk
23-09-2026
-
To bookinggiganter sidder på 85 pct. af OTA-markedet
23-09-2026
-
Rindsholm Kro gør gæsternes minder til en del af værtskabet
23-09-2026
-
Scandic gør donation af overskudsmad landsdækkende
23-09-2026