Danmarks Statistik har offentliggjort overnatningstallene for januar 2024, som viser, at hotelbranchen er kommet godt fra start.

Januar 2024 slår nemlig rekorden for antal hotelovernatninger for en januar måned. Helt præcist har der været 980.443 overnatninger, hvilket svarer til knap fire procent flere hotelovernatninger end den tidligere rekord fra januar 2023.

I København har der været en vækst på fem procent mod to procent på hotellerne uden for hovedstaden.

“Tallene er enormt positive selvom væksten er forholdsvis beskeden. Særligt har hotellerne i København lagt godt fra land, men vi er meget glade for, at hotellerne uden for hovedstaden holder tempoet oppe og ikke taber terræn,” siger Jeppe Møller-Herskind, der er viceadm. direktør i HORESTA.

Væksten skyldes særligt stigningen af antallet af danske overnatninger, mens de udenlandske overnatninger voksede med 3,5 procent sammenlignet med januar 2023.

Comwell henter ny hoteldirektør hos Scandic

Simon Kristensen tiltræder 1. januar 2027 som hoteldirektør på Comwell Bygholm Park i Horsens. Han kommer fra Scandic Opus Horsens og vender dermed tilbage til et hotel, hvor han tidligere har været receptionschef.

Scandic øger omsætning og resultat i tredje kvartal

Scandic Hotels Group har øget både omsætning og resultat i tredje kvartal 2026. Hotelkoncernen oplever fremgang i Danmark, mens højere belægning og omsætning pr. værelse bidrager til væksten på koncernniveau.

Danhostel Rønde kåret som Årets Vært 2026

Danhostel Rønde har modtaget prisen som Årets Vært 2026 på kædens landsmøde den 1. november. Prisen gives for personlig service, nye initiativer og gæsteoplevelser, der afspejler sig i høje vurderinger fra gæsterne.

Log ind