De to hoteller ’Residence Inn by Marriott’ og ’Fairfield by Marriott’ ligger klods op ad hinanden i Nordhavn i København. Alligevel er koncepterne for de to hoteller vidt forskellige.

Fairfield-afdelingen er et mere klassisk hotelprojekt med 222 værelser, mens Residence Inn har 89 hotellejligheder. Director of operations i Core Hospitality, Sanne Færgsted, fortæller, at ved at have to forskellige produkter i samme hus kan de ramme to forskellige segmenter.

Med deres Residence Inn går de blandt andet efter familier, der skal flytte til Danmark, og som skal bruge en midlertidig lejlighed, hvorimod Fairfield-afdelingen er et mere traditionelt hotelkoncept målrettet virksomheder og private, som bor i Danmark i kortere tid.

Selvom området i forvejen har en høj hotelkapacitet, har de valgt området på grund af dets skønne omgivelser med vandet og den stemning, som følger med i den eftertragtede nye bydel. Fra start af har de ment, at der har været plads til dem i markedet, så længe de adskiller sig fra de andre tilbud, uddyber Sanne Færgsted.

Se videoen nedenfor eller på vores hjemmeside og bliv endnu klogere på det nye koncept, og hør hvorfor Core Hospitality har valgt at samarbejde med Mariott.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Ny superattraktion i København går ind i næste fase

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum tager næste skridt med en arkitektkonkurrence. Museet forventer omkring 383.000 årlige besøgende, og vinderen af konkurrencen skal findes i maj 2027.

Log ind