Antallet af gæster i Københavns Lufthavn er stigende – noget, som hotellerne i København vil kunne lukrere på. Det mener i hvert fald Peter Krogsgaard, der er chief commercial officer i CPH Lufthavn.

Og det stigende antal af gæster kan allerede mærkes til sommer, hvor lufthavnen regner med at have 9 millioner rejsende igennem. Til sammenligning var der 7,9 millioner sidste år. Væksten kommer på trods af, at lufthavnen efter corona mangler især de asiatiske gæster. Årsagen til det forklarer Peter Krogsgaard med, at det russiske luftrum skaber udfordringer for alle lufthavne i Europa.

Derudover ser de næste 10 år lyse ud med stor vækst i antal af gæster i CPH Lufthavn. Her peger Peter Krogsgaard på den høje beskæftigelse, og at Danmark er god til at markedsføre København som rejsedestination, hvor der er sikkert med gode gastronomioplevelser, hoteller i høj kvalitet og en serviceoplevelse på et højt niveau.

I videoen nedenfor og på vores hjemmeside  kan du se og høre Peter Krogsgaard uddybe sine pointer.

HORESTA advarer mod turistskat i København og Aarhus

Regeringen overvejer ifølge forlydender en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus samt en afgift på krydstogtskibe. HORESTA advarer om, at en ny afgift vil gøre Danmark mindre attraktivt for både internationale og danske gæster.

HORESTA advarer mod plan om turismeskat

Ifølge Børsen vil regeringen indføre en turismeskat på 20 kroner pr. overnatning i København og Aarhus. HORESTA kalder forslaget den forkerte vej for et erhverv, der skaber eksportindtægter, arbejdspladser og store skatteindtægter til Danmark.

Fyn får bedste turismehalvår i flere år

Fyn og Øerne nåede 1,58 mio. overnatninger i første halvår af 2026, hvilket er 4,6 pct. flere end året før. Fremgangen ligger over landsgennemsnittet og mærkes især på hotellerne, mens Odense har vækst i både ferie og erhvervsturismen.

Log ind