Danmarks Statistiks seneste tal over antal overnatninger på de danske hoteller er positiv læsning for hotelbranchen. For med mere end 1,8 millioner overnatninger blev der for tredje år i træk slået rekord for maj måned.

Den positive udvikling bekræftes af en ny medlemsundersøgelse blandt HORESTAs hotelmedlemmer, der viser, at 83 procent af medlemmerne på tværs af landet oplevede en omsætningsvækst i 2023 sammenlignet med 2022. Men trods udviklingen savner hotellerne i København flere gæster.    

HORESTAs egne tal viser nemlig, at belægningsprocenten for medlemmerne i København er dalet fra 74,5 procent i 2019 til 68,6 procent i 2023. En af årsagerne til den lavere belægningsprocent er hotellernes massive investeringer i mere kapacitet de seneste år, som endnu ikke er blevet besat. Jeppe Møller-Herskind er dog ved godt mod, og forventer, at belægningsprocenten nok skal stige igen.

”Der har aldrig været så mange turister i København, som der er nu, og det er fantastisk. Men vi vil faktisk gerne have endnu flere til. Jeg er sikker på, at vi i løbet af nogle år når tilbage på det niveau, vi har været på,” siger Jeppe Møller-Herskind til Berlingske.

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Hotel Faaborg Fjord planlægger 91 nye værelser og stor spa

Hotel Faaborg Fjord har præsenteret en visionsplan, der skal gøre hotellet til en af Danmarks mest attraktive hotel- og spadestinationer. Planerne omfatter flere værelser, nye restaurationsfaciliteter og en spa med kapacitet til 60.000 årlige besøg.

Core Hospitality fastholder medarbejdere om vinteren med sprogkurser

Når hotelbelægningen falder om vinteren, kan det være svært at holde på medarbejderne. Hos Core Hospitality mener man at have fundet en løsning. Sprogkurser styrker internationale medarbejderes kompetencer og gør det samtidig muligt at beholde dem hen over skuldersæsonen.

Log ind