Da Nils Palmqvist i juni genåbnede den ikoniske restaurant Under Lindetræet i Odense var det med en helt klar vision. Den historiske restaurant, som har været en del af det odenseanske byliv siden 1950’erne, skulle bringes tilbage til det, der bl.a. fik kendisser fra hele landet til at lægge vejen forbi. Dog med den ændring, at Under Lindetræet nu skal være et sted, hvor alle kan få et godt gourmetmåltid til rimelige penge.

“Under Lindetræet har siden restaurantens spæde år været en integreret del af Odenses byliv og et tilflugtssted for folk, der søgte en gourmetoplevelse i elegante rammer. Det vil jeg meget gerne tilbage til, men jeg insisterer på at gøre det mere tilgængeligt for folk at spise her. Vi skal levere en kvalitetsoplevelse i mellemprisklassen, så endnu flere kan nyde den gode mad og den ekstraordinære service i de historiske og elegante rammer, der er så unikke for stedet. Og så har rigtig mange mennesker en relation til restauranten, fordi man bl.a. har holdt konfirmationer og andre mærkedage her, så det ville være ærgerligt, hvis prisniveauet afskrækkede folk fra at komme igen,” siger Nils Palmqvist, der ejer og driver Under Lindetræet.

Ifølge Nils Palmqvist var det nødvendigt at starte helt forfra med et nyt personale og nyt menukort inspireret af det oprindelige for at kunne komme i mål med visionen. Det lader til at have båret frugt, for gæsterne sætter pris på det dedikerede fokus på kvalitet, service og lokale råvarer. Derfor handler det lige nu om at fastholde momentum og skabe et solidt fundament for fremtiden.

“Vi har rigtig mange gengangere og skamkunder, og i min verden er det den ultimative anerkendelse for restauratører. Stedets historie fortjener at blive taget alvorligt med alt, hvad det indebærer og det oplever jeg i stor grad, at vores gæster sætter pris på,” fortæller Nils Palmqvist.

Restaurant Under Lindetræet har meldt sig ind i HORESTA for via en erhvervsorganisation at løfte restaurantbranchen og stå sammen med andre virksomheder i branchen.

Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke

Anne Brohus fra Hotel Vejlefjord og Trine Thybo Rasmussen fra Munkebjerg Hotel har vundet guld ved EM for konferencekokke i Tyskland. De to kokke skal nu repræsentere Europa ved VM i USA i marts 2027.

Rasmus Munk bliver ambassadør for WWF

Stjernekokken fra Alchemist skal som ny ambassadør for WWF Verdensnaturfonden arbejde med naturvenlige fødevarer. Samarbejdet skal bidrage til at udvikle løsninger, der mindsker fødevareproduktionens belastning af natur og klima.

Log ind