Takeaway har for alvor bidt sig fast herhjemme. Tendensen med at bestille mad “med hjem” er steget markant de seneste år, hjulpet godt på vej af coronaårene.
En ny undersøgelse fra HORESTA viser nemlig, at danskernes forbrug af takeaway er steget fra 42,7 millioner bestillinger i 2019 til 76,2 millioner i 2022, som er de første sammenligningstal siden corona. Det repræsenterer dermed en vækst på hele 78,6 procent.
Undersøgelsen er baseret på stikprøve blandt 15.558 personer foretaget af Kantar Gallup for HORESTA og bliver gennemført én gang om året.
“Stigningen kan være et resultat af, at flere prioriterer tiden sammen med familien og derfor sparer tiden i køkkenet. Samtidig er tendensen positiv for restaurantbranchen, der har fået nye muligheder for at servicere forbrugerne," siger Pia E. Voss, der er adm. direktør i HORESTA.
Der er nemlig stadig stor efterspørgsel efter oplevelserne og den service, restaurantbranchen leverer, og derfor vil et øget takeaway-marked være et godt supplement til den traditionelle service.
“Undersøgelsen viser, at danskerne virkelig har taget takeaway til sig. Det er en tydeligt afledt effekt af coronatiden, som på flere områder også var en brydningstid for, hvordan vi indretter vores privat- og arbejdsliv. For vores medlemmer betyder det et større omsætningspotentiale, hvilket er meget positivt efter en udfordrende årrække, som stadig trækker tråde ind i 2024. Og så glæder det os, at endnu flere danskere begynder at støtte dansk gastronomi, som vi i den grad kan være stolte af,” fortæller Pia E. Voss.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Taco Bell åbner sin første restaurant i Danmark
09-10-2026
-
Hoteller sætter sommerrekord trods fald i turismen
09-10-2026
-
Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift
09-10-2026
-
Aarhus frygter at miste krydstogtgæster med ny afgift
09-10-2026
-
HORESTA roser droppet turistskat men advarer om ny afgift
09-10-2026
-
Core Hospitality ansætter ny salgschef med regionalt ansvar
09-10-2026
-
Go Hotels overtager hotel på NORDø i København
09-10-2026